Sunde ideer når energien er lav

Jeg har kigget diverse  webshops i gennem og fundet de nemme sunde løsninger. De findes blandt andet i frostsektionen og blandt de færdigt-snittede varer. Når energien er lav eller når f.eks smerter forhindrer i at stå længe ved køkkenbordet, så gælder det om at have gode sunde løsninger klar i køleskab og fryser. Frossen frugt og grønt er blandt andet en god genvej, så udgår du at skulle skylle/skrælle/snitte selv og sparer på energien, samtidig med, at du får madvarer med et højt indhold af næringsstoffer. Her nedenfor har jeg lavet en liste med ideer til de nemmere sunde løsninger til dig:

• Brug frosne jordbær, blåbær, granatæblekerner tøet op i køleskabet natten over og bruges direkte på morgenmaden (Vær lidt mere forsigtig med hindbær og brombær, da de helst skal opvarmes inden brug)

• Lav en større portion grøntsagsjuice, greenie, smoothie eller suppe, når du har overskuddet og frys den ned i poser eller bøtter. Eller få et familiemedlem/veninde til at hjælpe.

• Frosne ærter: Kan bare overhældes med kogende vand og bruges i salater, dips eller i stedet for ris/pasta.

• Frossen blomkålsris (fås bla i Netto og hos Nemlig) Kan overhældes med kogende vand og bruges i stedet for ris til sammenkogte retter.

• Frossen spinat – kræver bare en opvarmning i en gryde. Kan evt. krydres med indiske krydderier eller bruges direkte i greenies eller smoothies blendet med frugt eller andet grønt.

• Squash kan spises rå som agurk eller laves til spiraler og bruges som pasta – Færdiglavet spiralpasta kan købes flere steder blandt andet hos Nemlig.

• Køb snittede grøntsager og salater – udskift gerne den grønne salat med færdigkøbt snittet spidskål, rødkål, grønkål, rødbede, spirer og grønne urter som persille, koriander, purløg mm

• Frosne grønne bønner – vendes i olivenolie og krydderier bages i ovnen i stedet for fritter – eller dampes i en gryde.

• Frosne blandede rodfrugter – bages i ovnen.

• Edamame bønner bruges i salater som tilbehør eller som proteinkilde i greenies.

• Wokblandinger og grøntsagsblandinger på frost skal bare vendes på panden i olie evt. med hvidløg og ingefær.

• Frosne gulerødder – kan dampes med olivenolie, citron og spidskommen for et lidt andet twist.

• Kikærter og bønner kan købes på karton, glas eller dåse – skal bare vendes med citron, lidt olivenolie og
krydderier efter smag. Bruges evt. i stedet for ris, pasta eller kartofler.

• Linser skal ikke i blødsættes og er klar på 20 minutter.

• Frossen fisk kan tilberedes i folie eller bagepapir i ovnen med krydderurter og citron.

• Lav store portioner, så der er rester til frokost eller aftensmad.

• Fisk og skaldyr egner sig særligt godt koldt til frokost f.eks. sild, røget laks/ørred/makrel, fiskefrikadeller, makrel i tomat, sardiner i olie og rejer.

• Lasagne kan laves med squash i skiver og hytteost.

• En omelet med spinat og tomat tager under 10 minutter at lave, hvis man har ingredienserne i huset.

 

 

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Plantebaseret smørrebrød


fullsizerender

I ugen der gik, har jeg leget lidt med rester på min frokost. Jeg er glad for smag, mæthed og fibre i rugbrød, så det står den ofte på. Det er jo ikke, i sig selv, så særligt opfindsomt, men det er lidt mere udfordrende, hvis man gerne vil have det grønt på brødet. Lige her er det så, at rester fra aftenen før kommer ind i billedet og samtidig forhindrer for meget madspild. Selv små rester kan komme til sin ret, spicet lidt op med friskt grønt, krydderurter og krydderier.

Her har jeg fået øverste billede: dhal med skiver avocado, fintsnittet fennikel, et drys røget ikke stærk paprika og en rest tomatsovs. Mad nr. 2 Vegansk pate fra Levevis med grønkål, fintsnittet champignon og syltede rødløg.

Nederste billede her stod den på en salat med broccoli og avocado toppet dagen efter med en tomatsovs og frisk oregano.

 

smoerre

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Kødfri Mandag med Glutenfrie pandekager

Kødfri mandag

Sidste mandag var jeg til foredrag og lækker grøn middag med Noura fra Meatfree Mondays. Organisationen er verdensomspændende og arbejder i sin enkelthed på, at vi ved at begrænse vores forbrug af kød, kan hjælpe verdens klima og miljø. Ærligt talt blev jeg ret overrasket over at høre, at for producere en enkelt bøf bruges der vand svarerende til 4 timers rindende brusebad plus at bøffen udgør 20 kilometers biltur i klimabelastning. Se mere om  hvor belastende kødproduktion er for miljøet på denne youtube video

Kødproduktion sætter altså et kæmpe aftryk på klimaet, men det kan der heldigvis gøres noget ved og faktisk ret simpelt . Ved at indføre bare en enkelt kødfri dag om ugen, ville vi på verdensplan kunne gøre en stor forskel – Jeg støtter derfor gerne projektet her på bloggen – At der er så mange lækre grønne alternativer og at mere grønt også er godt for sundheden øger bare lysten og motivationen.

Her et ret lækkert bud på aftensmad på en kødfri mandag. Vi har fået boghvede*pandekager med marinerede rødløg, avocado, rødbede, gulerod og salat med en klat græsk yoghurt og hjemmelavet japansk krydderimix.

*Boghveden er i øvrigt glutenfri, har et højt proteinindhold og påvirker ikke dit blodsukker i så høj grad som andre kornsorter.

Kødfri mandag boghvedepandekager

(Ca 10-12 stk – egner sig til frys – så lav bare en stor portion, så har du til næste mandag også)

300 g boghvedemel

4 dl mælk (eller mælkealternativ)

2 æg

1/2 tsk salt

1 tsk natron

1 tsk citron

Bland alle ingredienser og lad dejen hvile en times tid i køleskabet (hvis du har tid og tålmodighed til det). Steges på panden i kokosolie – bruger du en slip-let pande er fedtstof næsten overflødigt, når du først er kommet i gang. Steges ved jævn varme og vendes, når der kommer små bobler på overfladen.

Opskrift marinerede Rødløg

Snit et rødløg fint og drys med lidt salt – Hæld en spsk eddike over (hvidvinseddike, balsamico eller citronsaft kan bruges) og lad løgene stå ca 1/2 time – Edikken og salten trækker den skarpe smag af løg ud.

Vil du have mere inspiration til Kødfri Mandag så kig ind i denne samling af lækre opskrifter til grillen ¨Kødfri Mandag – Grønt på Grillen¨ 

Kødfri Mandag

Kødfri mandag

Kødfri mandag

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Raw spaghetti med nøddepesto

En rigtig sommeret der enten kan spises som tilbehør til grillmad eller bare, som den er til frokost eller aftensmad. Du sparer på kulhydraterne, men ikke på smagen og får en masse gode fibre, olier og vitalt grønt indenbords.

Til en person som et måltid eller til to som tilbehør til f.eks kylling, fisk eller falafler:

1 squash i fine strimler. Solmodne tomater skåret i tern og vendt med olivenolie, hvidløg, salt og citronsaft.

Pesto blendes af en lille håndfuld nødder, citronsaft, salt, olivenolie, vand og 2 store håndfulde friske krydderurter (persille, citronmelisse, basilikum eller purløg – du vælger selv).

Til den raw spaghetti har jeg brugt en Spirelli fra GEFU, som jeg har modtaget til testning. Jeg har prøvet flere spiral-slicere, men denne er klart den bedste, jeg har haft fingrene i. Den kan anbefales og har hurtigt fået en plads blandt det køkkenudstyr jeg faktisk bruger, som I ville kunne se på bloggens Instagram. Den fylder intet, kan vaskes i opvaskemaskinen og er nem at bruge. Den fungerer som en blyantspidser og kan skære to tykkelser. Min eneste anke er, at der er en smule spild, for midten bliver ikke til strimler, og den går heller ikke helt i bund.  Men så må man selv være god og finde på noget at bruge resterne til. Den fungerer allerbedst til squash og agurk, men kan også skære gulerødder med lidt øvelse.

Kun fantasien sætter grænser for hvad du putter ovenpå – har du andre gode ideer?

 

Jeg har modtaget Gefu Spirelli til test – men vær sikker på, at jeg kun anbefaler produkter her på bloggen, som jeg selv bruger og ville anbefale til mine venner og familie.

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Sunde madpakkeideer x 4

Sunde madpakkeideer

Sunde madpakkeideer

Så bryder jeg langt om længe tavsheden på bloggen med en gang sunde madpakkeideer. Jeg er startet på et virkeligt givende kursus i online marketing hos de knivskarpe Bigum & Co – vi kommer vidt omkring og får en masse værktøj til at løse konkrete digitale udfordringer indenfor marketing og sociale medier. Bloggen er som en konsekvens blevet lidt forsømt, men det skal der laves om på nu.

Som kursist er jeg tilbage på madpakkeholdet og prøver så godt jeg kan, at få en sund frokost med hver dag – det sparer både penge og giver mig mere energi. Jeg laver den klar om aftenen og bruger som regel rester fra aftensmaden i madpakken. Fokus er primært på grønt og frugt, men der er også tænkt lidt over, at der skal være forskellige konsistenser, surt, salt og sødt plus at madpakken ikke må kunne oversvømme computeren i tasken.

Madpakke 1 – Rugbrød med tahin og avocado, clementin, nødder og tørret frugt, gulerødder med purløg.

Madpakke 2 – Klapper med kalkun – græsk salat med feta og tørret frugt og nødder

Madpakke 3 – Riskiks med tahin og kokos, kikærte- og havregrynsdeller, gulerødder, tørret frugt og nødder

Madpakke 4 – Salat af perlespelt og grønkål, vegetardeller, tørret frugt og nødder.

NB – det er kun indholdet i plastbøtten der er madpakken, billederne ved siden af er kun med for at give et ¨ansigtløft¨ til de dårlige billeder, jeg formår at tage i den mørke danske vinter.

Er du også på madpakkeholdet? Hvad havde du med i din madpakke i dag?

 

Sunde madpakkeideer madpakke

Sunde madpakkeideer madpakke

Sunde madpakkeideer madpakke

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.