Ystad Saltsjöbad – En ærlig anmeldelse

Ystad Saltsjöbad

I forrige week-end var jeg afsted på Ystad Saltsjöbad med en dejlig veninde. Det var en tur vi havde haft i kikkerten i lang tid og set frem til (og i øvrigt selv betalt for). Tid til hygge og til at få indhentet på snakkefronten.

Ved check-in blev vi mødt af rigtig venlig service. Værelset var også helt i top med fin havudsigt, store badekåber og et fint rummeligt badeværelse. Vi havde på forhånd modtaget en mail om, at det var en god ide at booke behandlinger hjemmefra og at reservere bord til middagen – Rigtig god service, da jeg har oplevet andre steder, hvor begge dele har været fuldt booket ved ankomst. 

I spa’en

Efter en kop te på værelset fik vi klædt om og bevæget os ned til poolområdet. Hvis man er lidt novice på spaophold, så var det her en smule forvirrende uden ret meget skiltning. Omklædning og bruseområdet var ret småt, så det kan anbefales, at man tager badet på værelset inden. Området med pool og sauna var også en del mindre end jeg havde regnet med og der var godt fyldt med mennesker. Udendørsområdet med varme bade var nok særligt skuffende i forhold til størrelse og med en stor mængde klor i vandet. Nogle bade så ud til at være lukkede pga reparation, så det kan være grunden til, at det føltes temmeligt pakket.

Til gengæld var der stort set ingen, der benyttede den store udendørs (noget køligere) pool i midten af Ystad Saltsjöbad, som blev vores foretrukne. Her var der plads til at svømme og flyde rundt. Vandet var opvarmet som i en normal svømmehal og det fungerede fint. Er man til det rigtigt kølige, er der selvfølgelig mulighed for en havdukkert efter sauna.

Vi havde ikke tilvalgt behandlinger, da vi kun havde en enkelt overnatning og ville have det maksimale ud af pools, loungeområder og gåture. Men skulle jeg tilbage, så ville jeg prøve The Creek Experience som er en guidet behandling, hvor man kommer omkring i forskellige spa- og saunaritualer i en lille gruppe. Behandlingen tager 2 timer og giver adgang til områder f.eks Hamam, som man ellers ikke har mulighed for. Prisen er dog lidt til den pebrede side og der skal bookes på forhånd.

Lækre lounges

Ellers er der rigeligt med muligheder, der er inkluderede i prisen. Hvis selve spaområdet skuffede mig, så var loungeområderne til gengæld meget lækre. Der var lyse områder med dobbeltsenge og bløde lænestole med mulighed for at dase, snakke, tage en lur, læse eller lytte til musik. Områder med kamin eller dæmpet belysning og helt andre, hvor havudsigten kunne opleves fra bløde sofaer. Der var køligt vand med og uden brus og tørret frugt – skulle man have lyst til en kaffe, et glas vin eller en drink kunne det købes i baren og tages med til loungeområderne. Hvis man ikke er til chill-out-musik, vil jeg anbefale at tage egne høretelefoner med, for der er stort set musik alle vegne inklusiv på toiletterne.

Så stod den på middag

Der er fire mulige steder for aftensmad på Ystad Saltsjöbad  – Vi spiste på Restaurant Gildas, som er en mindre italienskinspireret restaurant med fokus på deleretter. Der var ikke en finger at sætte på maden, gode råvarer, velsmagende og smukt tilberedt. Derudover er der Restaurant Port der serverer skandi-franske retter og er samme sted som morgenbuffeten indtages. Desuden ejer Ystad Saltsjöbad også Villa Strandvagen, som ligger et stenkast derfra. Sidst men ikke mindst, kan der købes enkle asiatisk inspirerede retter i loungebaren. Vi prøvede deres Poké Bowl til frokost på dag 2. og kiggede over skulderen til nabobordet, hvor den stod på små deleretter, som også så meget lækre ud. 

Morgenmadsbuffeten er en kæmpe omgang med noget for enhver smag. Giv dig god tid til at kigge det hele igennem inden du vælger. Vi valgte at gå en dejlig tur i opholdsvejret efter morgenmaden. Området omkring Ystad Saltsjöbad er perfekt til gå- eller cykelture. Vær dog opmærksom på, at det ikke er Vesterhavet og lugten af tang godt kan være dominerende som på danske østvendte kyster. Men der er Insta-venlige fine badehytter i smukke farver og et fantastisk flot lys over havet i alt slags vejr. Ellers stod resten af dagen på afslapning i loungeområdet. Man kan også bruge tiden i spa-området, da bagagen kan stilles ved receptionen efter check ud.

Sådan helt generelt

Overordnet set er Ystad Saltsjöbad, i min optik, en blanding af virkelig god smag og så lidt til det kitschede. Det er jo smag og behag, men fotos på væggene ligner noget fra et dameblad i 00’ erne og sorte væg-til-vægtæpper ligger heller ikke øverst på min liste. De fleste områder er dog meget gennemførte f.eks er Restaurant Gildas og Cocktailbaren indrettet med humor, som giver det kant og en følelse af at være i en helt anden verden

Det var meget forskellige typer og aldersgrupper vi så – En blanding af par på romantisk tur, grupper af venner og veninder og firmaevents. Jeg så ingen børn, men det skyldes nok, at man skal være 16 år for at komme i deres spa-afdeling.

Har du lidt tid før eller efter opholdet, så er Ystad en fin lille by at besøge og spise en kanelbulla i. Har du bilen med er Ales Stenar en spændende stensætning i storslået natur. Er du faktisk slet ikke til spa, men mere til natur, så læs mit indlæg om Gårdhotellet Drakamöllan.

Tips og tricks – hvis du skal afsted

  • Sørg for at have flere sæt badetøj og egne badesandaler med
  • Tag både pænt tøj og hyggetøj med
  • Brus dig på værelset inden brug af spaområdet – Man behøver ikke vaske håret, som i danske svømmehaller
  • Planlæg rækkefølgen af aktiviteterne – så du ikke ender med at sidde i en våd badekåbe i loungeområdet.
  • Check hjemmesiden og book behandlinger plus middagsreservation hjemmefra. 
  • Tag evt høretelefoner og din egen musik/podcast med – der er trummerum-musik i de fleste loungeområder
  • Vær opmærksom på, om værelset har den udsigt I ønsker 
  • Tag et stofnet med til din bog/ipad/telefon/høretelefoner, den kan låses inde i omklædningsrummet

 

1000 tak for brug af billeder / fotocredit @juranne

 

Ystad Saltsjöbad


Ystad Saltsjöbad

Ystad Saltsjöbad

Ystad Salsjöbad
Ystad Saltsjöbad

Ystad Saltsjöbad
Ystad

Ystad

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Mine 10 bedste juicetips

Juice

Sponsoreret indlæg

Så synger sommeren på sidste vers og det er ¨back- to- school¨ for de fleste. Har den mon stået på lidt rigeligt med is, vin og hygge i den sidste tid? Så kan det være en dejlig rolig måde at komme tilbage på sporet igen ved at fodre kroppen med masser af vitaminer og anti-oxidanter. Simpelthen fylde op med gode og nærende sager – det er her juice og smoothies kommer ind i billedet.

Se det som en forkælelse af dig selv og ikke en sur straf.

Her har jeg samlet mine bedste tips til dig, så du kan lave den lækreste, nærende og mest velsmagende juice.

1) Sørg for at bruge rigtigt meget citronsaft eller lime, hvis du juicer rodfrugter. Det skaber en god balance i smagen og næsten alle rodfrugter smager fantastisk med en ordentlig dosis citron. Derudover får du også en godt skud C-vitamin. Brug også gerne skallen, hvis du bruger økologiske frugter, det giver også en fin smag. Jeg putter ofte bare hele frugter i og er ikke generet af bitterheden fra den hvide hinde.

2) Brug frugt og grønt med højt vandindhold – det egner sig bedst til juice fx squash, bladgrønt, kål, salat, meloner, selleristænger, rødbeder, kiwi, ananas, agurk, æbler og citrusfrugter. Ellers spilder du meget i pulp.

3) Tøm gerne frugt og grøntskuffen tæt på sidste salgsdag – på den måde får du brugt det hele, begrænset madspild og sparet penge.

4) Brug masser krydderurter i din juice fx persille, mynte og basilikum. Også ingefær er en rigtig god smagsgiver og har samtidig gode sundhedfremmende egenskaber.

5) Når jeg har set youtube-videoer med folk der laver juice, så propper de masser i og presser altid vanvittigt hårdt – Min erfaring siger mig, at det er meget bedre at tage lidt mindre ad gangen og endelig ikke presse hårdt. Hvis du oplever modstand i maskinen, skal du i stedet stoppe op og give den tid til at presse juicen ordentligt.

6) Sørg altid for mere grønt end frugt i din juice – det er bedre for os at få en masse grøntsager end et ordentligt skud frugtsukker. Det vil du også kunne mærke på din blodsukkerbalance. Hvis du så følger punkt 1 og tilføjer godt med citronsaft, så bliver den grønne juice og velsmagende 🙂

7) Sørg for at købe en maskine der er nem at rengøre – ellers ender den helt sikkert bagerst i skabet. Jeg har en Philips Easy- Clean og det gør det hele så meget lettere. Den skal bare lige skylles og det tager ikke mere end et par minutter. Kan også tåle en tur i opvaskeren.

8) Juicere er dog nemmest at gøre rene, når de lige er brugt – Gør det til en vane, at du SKAL have vasket den inden du drikker din juice.

9) Vær opmærksom på, at når du blander rødt og grønt frugt/grønt- giver det ofte en uappetitlig brun farve – og vi spiser altså også med øjnene, så her kan der kræses.

10) Bliv god til at eksperimentere med pulpen . Jeg har lavet sushi af den, boller og kager, men kan helt sikkert blive bedre, så har du gode tips læg dem endelig i kommentarsporet.

Står du nu på bar bund og vil gerne investere i en juicer, som ikke koster alverden, som er god kvalitet og nem at rengøre. Så kan jeg varmt anbefale Philips EasyClean – den er har vundet Forbrugerrådets ¨Bedst i Test¨ her i august 2015 og er bedste køb på Wupti – og jeg kan ikke være mere enig. Vi har haft den snart et års tid og brugt den rimeligt flittigt, den har en stææærk motor, stor tragt til at putte gedigne stykker frugt og grønt i og der medfølger en kande, der sørger for at blande top og bundfald. Den kan købes lige her hos Wupti for den rimelige pris af 1.179,- kr 

Dette indlæg er sponsoreret/indeholder affiliate links, men som altid giver jeg udtryk for min uforbeholdne mening. Du finder ikke noget her på siden, som jeg ikke kan stå inde for. Faktisk så aner du ikke,  hvor meget jeg siger nej tak til – af samme grund 🙂 

Juice

Juice

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

3 måder at bruge juice i maden

Rynkeby Juice

Rynkeby inviterede fornylig til presseevent i anledning af lanceringen af to nye lækre økologiske æble og appelsinjuicer uden kemiske pesticider eller kunstgødning. Ernæringseksperten Umahro holdt oplæg, og fortalte på underholdende vis om vigtigheden af, at vi fylder vores kroppe med den allerbedste mad, som har nydt godt solens stråler, fuld af næring og energi. Vores kroppe fortjener det bedste – på samme måde som vi ikke kysser med hvem som helst, men kun de dejligste –  bør vi også være selektive med, hvad vi hælder indenbords.

Herhjemme har vi næsten altid økologisk juice i køleskabet, det er dog egentligt ikke fordi jeg drikker spandevis, men jeg bruger ofte juice som smagsgiver i min madlavning. Her er et par eksempler på, hvordan juice kan indgå på en sund måde, hvor man søder med naturens egne råvarer.

1. Overnight oats / Køleskabsgrød

Som en variant til havregrød laver jeg ofte denne version, som man bare lige skal huske at stille over aftenen før.

Til en person skal du bruge: 45g havregryn sat i blød i 1 dl æblejuice, 8 g hakkede mandler og et lille drys hørfrø. Stilles koldt til næste morgen, hvor der røres med skyr, fromage frais eller græsk yoghurt, 50 g revet æble og 50 g bær eller anden frugt. Kan smages til med vanillepulver, revet citronskal eller kanel.

2. Salatdressinger 

Efterårets og vinterens grovere salater med revne gulerødder, æble, finthakket spidskål, rødkål eller hvidkål smager dejligt med sødere dressinger. Herhjemme bruger vi ofte bare lidt æble eller appelsinjuice over – det er særligt de yngre i familien vilde med. Tørrede bær og saltede hakkede nødder giver en perfekt smag.

3. Sunde desserter og smoothies

Juice giver fin naturlig sødme og er derfor oplagt at bruge i desserter og smoothies. Jeg kan anbefale denne lækre tærte med æblejuice, hvis du leder efter en sundere dessert. Jeg bruger også altid et lille glas juice i de smoothies jeg laver med fx grøntsager eller spinat – det giver en en fin balance i smagen.

Rynkeby juice

 

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Kødfri Mandag med Glutenfrie pandekager

Kødfri mandag

Sidste mandag var jeg til foredrag og lækker grøn middag med Noura fra Meatfree Mondays. Organisationen er verdensomspændende og arbejder i sin enkelthed på, at vi ved at begrænse vores forbrug af kød, kan hjælpe verdens klima og miljø. Ærligt talt blev jeg ret overrasket over at høre, at for producere en enkelt bøf bruges der vand svarerende til 4 timers rindende brusebad plus at bøffen udgør 20 kilometers biltur i klimabelastning. Se mere om  hvor belastende kødproduktion er for miljøet på denne youtube video

Kødproduktion sætter altså et kæmpe aftryk på klimaet, men det kan der heldigvis gøres noget ved og faktisk ret simpelt . Ved at indføre bare en enkelt kødfri dag om ugen, ville vi på verdensplan kunne gøre en stor forskel – Jeg støtter derfor gerne projektet her på bloggen – At der er så mange lækre grønne alternativer og at mere grønt også er godt for sundheden øger bare lysten og motivationen.

Her et ret lækkert bud på aftensmad på en kødfri mandag. Vi har fået boghvede*pandekager med marinerede rødløg, avocado, rødbede, gulerod og salat med en klat græsk yoghurt og hjemmelavet japansk krydderimix.

*Boghveden er i øvrigt glutenfri, har et højt proteinindhold og påvirker ikke dit blodsukker i så høj grad som andre kornsorter.

Kødfri mandag boghvedepandekager

(Ca 10-12 stk – egner sig til frys – så lav bare en stor portion, så har du til næste mandag også)

300 g boghvedemel

4 dl mælk (eller mælkealternativ)

2 æg

1/2 tsk salt

1 tsk natron

1 tsk citron

Bland alle ingredienser og lad dejen hvile en times tid i køleskabet (hvis du har tid og tålmodighed til det). Steges på panden i kokosolie – bruger du en slip-let pande er fedtstof næsten overflødigt, når du først er kommet i gang. Steges ved jævn varme og vendes, når der kommer små bobler på overfladen.

Opskrift marinerede Rødløg

Snit et rødløg fint og drys med lidt salt – Hæld en spsk eddike over (hvidvinseddike, balsamico eller citronsaft kan bruges) og lad løgene stå ca 1/2 time – Edikken og salten trækker den skarpe smag af løg ud.

Vil du have mere inspiration til Kødfri Mandag så kig ind i denne samling af lækre opskrifter til grillen ¨Kødfri Mandag – Grønt på Grillen¨ 

Kødfri Mandag

Kødfri mandag

Kødfri mandag

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Tømmermænd på den sundere måde

Fordi man laver lidt selv-sabotage ind i mellem, behøver det jo ikke betyde, at man fortsætter flere dage i træk. Så her op til week-enden kan jeg anbefale at købe ind, så der er klar til denne morgenmad/brunch til dagen derpå. På den måde lægges der en god bund, og man er ikke fristet af diverse usunde løsninger. Tjek lige her, hvor energitæt sådan en omgang fastfood kan være.

Her har jeg i stedet holdt mig under 400 kalorier – det er lidt mere end jeg normalt bruger på morgenmaden her på bloggen, men vi antager, at du sover længe og spiser brunch i stedet. På den måde går det også lidt bedre op, hvis du har spist og drukket noget mere aftenen før.

Du skal bruge:

2 æg
200 g champignon
1 skive ristet rugbrød (50 g )
50 g mager kvark rørt med karry
50 g gulerod
50 g rød preberfrugt
50 g cherrytomater

Champignonerne har jeg skåret i skiver og stegt uden olie ved høj varme på en slip-let pande – drysset med denne spicy urtesalt. Æggene er lavet til røreæg og kvarken er brugt til en dip rørt med karry – men du kan røre den med krydderurter, hvidløg, purløg, sennep, paprika eller hvad du nu synes om. Sådan! Lav desuden en stor kande med vand, isterninger og cirtronskiver og du er så god som ny.

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.