Lækre kikærtepandekager

Der kan være mange årsager til i perioder eller for altid at undgå gluten. Er du frisk og rask uden helbredsmæssige udfordringer, så vil en glutenfri-kost højst sandsynlig ikke gøre den store forskel for dig. Men døjer du med autoimmune sygdomme, psoriasis, psoriasisgigt, problemer med tarmfloraen eller betændelse i nervesystemet, så vil det være en mulighed at et liv uden gluten vil kunne hjælpe. Mange af de færdiglavede glutenfri produkter på markedet indeholder desværre ofte meget sukker og få fibre, så det vil være en fordel selv at lave dem fra bunden med gode råvarer.

Lav dine egne glutenfrie pandekager nemt og lækkert. Jeg har brugt denne enkle opskrift fra Meyers 

Bland 250 g kikærtemel med 4 dl vand, 2 spsk olie og 1 tsk salt, steges 3.4 minutter på panden i kokosolie eller olivenolie

Hertil har jeg fået avocado, tomatsalsa, dampet blomkål vendt i karry og pinjekerner plus gulerødder dampede i kokos-amino (som smager som soyasauce, men indeholder ikke gluten) med ristede birkes.

 

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Sunde ideer når energien er lav

Jeg har kigget diverse  webshops i gennem og fundet de nemme sunde løsninger. De findes blandt andet i frostsektionen og blandt de færdigt-snittede varer. Når energien er lav eller når f.eks smerter forhindrer i at stå længe ved køkkenbordet, så gælder det om at have gode sunde løsninger klar i køleskab og fryser. Frossen frugt og grønt er blandt andet en god genvej, så udgår du at skulle skylle/skrælle/snitte selv og sparer på energien, samtidig med, at du får madvarer med et højt indhold af næringsstoffer. Her nedenfor har jeg lavet en liste med ideer til de nemmere sunde løsninger til dig:

• Brug frosne jordbær, blåbær, granatæblekerner tøet op i køleskabet natten over og bruges direkte på morgenmaden (Vær lidt mere forsigtig med hindbær og brombær, da de helst skal opvarmes inden brug)

• Lav en større portion grøntsagsjuice, greenie, smoothie eller suppe, når du har overskuddet og frys den ned i poser eller bøtter. Eller få et familiemedlem/veninde til at hjælpe.

• Frosne ærter: Kan bare overhældes med kogende vand og bruges i salater, dips eller i stedet for ris/pasta.

• Frossen blomkålsris (fås bla i Netto og hos Nemlig) Kan overhældes med kogende vand og bruges i stedet for ris til sammenkogte retter.

• Frossen spinat – kræver bare en opvarmning i en gryde. Kan evt. krydres med indiske krydderier eller bruges direkte i greenies eller smoothies blendet med frugt eller andet grønt.

• Squash kan spises rå som agurk eller laves til spiraler og bruges som pasta – Færdiglavet spiralpasta kan købes flere steder blandt andet hos Nemlig.

• Køb snittede grøntsager og salater – udskift gerne den grønne salat med færdigkøbt snittet spidskål, rødkål, grønkål, rødbede, spirer og grønne urter som persille, koriander, purløg mm

• Frosne grønne bønner – vendes i olivenolie og krydderier bages i ovnen i stedet for fritter – eller dampes i en gryde.

• Frosne blandede rodfrugter – bages i ovnen.

• Edamame bønner bruges i salater som tilbehør eller som proteinkilde i greenies.

• Wokblandinger og grøntsagsblandinger på frost skal bare vendes på panden i olie evt. med hvidløg og ingefær.

• Frosne gulerødder – kan dampes med olivenolie, citron og spidskommen for et lidt andet twist.

• Kikærter og bønner kan købes på karton, glas eller dåse – skal bare vendes med citron, lidt olivenolie og
krydderier efter smag. Bruges evt. i stedet for ris, pasta eller kartofler.

• Linser skal ikke i blødsættes og er klar på 20 minutter.

• Frossen fisk kan tilberedes i folie eller bagepapir i ovnen med krydderurter og citron.

• Lav store portioner, så der er rester til frokost eller aftensmad.

• Fisk og skaldyr egner sig særligt godt koldt til frokost f.eks. sild, røget laks/ørred/makrel, fiskefrikadeller, makrel i tomat, sardiner i olie og rejer.

• Lasagne kan laves med squash i skiver og hytteost.

• En omelet med spinat og tomat tager under 10 minutter at lave, hvis man har ingredienserne i huset.

 

 

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Et lille tip i vintermånederne

Vintermånederne er højsæson for citrusfrugter – det er lige nu de smager bedst.  Min ældste søn synes dog frugt smager bedst kølig og havde lagt en appelsin fryseren, men glemt alt om den. Et par timer senere tager han den ud og tør den let op, og vi blev begge overraskede over, hvor godt den smagte. Konsistensen var som en sodavandsis og smagen nærmest mere intens af appelsin. Man slipper for saft der løber ned af hagen og nydelsen muligvis større da man ikke kan spise det kolde så hurtigt.

Bonus info : Spiser du én appelsin har du fået lige i underkanten af anbefalede daglige mængde c-vitamin.

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Inspiration fra Youtube

Hvor finder man inspiration til sund mad med masser af grønt og fuld af smag? Jeg bruger efterhånden Youtube rigtigt meget, så her får du lige mine 3 favoritter for tiden. De er alle tre plantebaserede. Selv om jeg ikke spiser 100% plantebaseret, så er det her jeg synes, at man finder de bedste opskrifter og mest inspiration til retter med frugt og grønt.

Sadia fra Pick Up Limes pickuplimes.com

Deliciously Ella deliciouslyella.com

Kris Carr kriscarr.com/recipes

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Restaurant Lola – En social gastronomisk restaurant

Restaurant Lola

I en tid hvor vi ind i mellem må tage os til hovedet og tænke ¨hvor hulan er verden på vej hen?¨  Så er det vigtigt at holde øje med de gode tiltag og de sunde værdier. Jeg hæftede mig netop ved, at Michelinguiden i denne omgang har indført en kategori for bæredygtighed og tiltag der fremmer økologi, lokale råvarer og fokus på miljøet.

I weekenden fejerede vi min fødselsdag ved at besøge et sted, som også fortjener lidt opmærksom. Restaurant Lola ligger på en af Københavns smukkeste pletter i den lille mølle ved Christianshavns vold. På Lola lægges der vægt på, at de ansatte får mulighed for en god balance mellem arbejde og fritid. Restaurationsbranchen er jo desværre ofte kendetegnet ved at de ansatte slider sig op og det fysiske og psykiske helbred lider. Selv samme branche er også kendt for at være et svært sted for kvinder at få fodfæste. Også her vil Lola gerne slå et slag for gode rammer for ligestilling og nul tolerance overfor sexchikane. Udover restauranten er Lola også en cateringvirksomhed med arbejdsprøvning for socialt udsatte. Målet er at hjælpe svært stillede personer, der kæmper med at komme tilbage til eller ind på arbejdsmarkedet.

Køkkenet er internationalt med knald på smagene, primært med grøntsager, fisk og skaldyr i sæson og overvejende økologiske. Stemningen er uformel og personalet har fuldstændigt styr på deres. Møllen er nyrenoveret med en moderne indretning – Priserne er i den rimelige ende i forhold til niveauet og omgivelserne. Der er også åbent til frokost i hverdage og til brunch i weekender.

Eneste lille streg i regningen var musikken, som jeg syntes var en anelse for høj og 90’er natklub-agtig og så lige kaffen der var af typen syrlig-hipster-bryg, som er blevet kaffens svar på naturvin. Ellers en fantastisk aften som jeg gerne gentager, når vejret bliver bedre og udsigten over Christianshavns vold viser sig fra sin bedste side.

Restaurant Lola
Christianshavns Voldgade 54,
1424 Copenhagen K.

+45 53555863
lola@restaurantlola.dk

 

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.