3 måder at bruge juice i maden

Rynkeby Juice

Rynkeby inviterede fornylig til presseevent i anledning af lanceringen af to nye lækre økologiske æble og appelsinjuicer uden kemiske pesticider eller kunstgødning. Ernæringseksperten Umahro holdt oplæg, og fortalte på underholdende vis om vigtigheden af, at vi fylder vores kroppe med den allerbedste mad, som har nydt godt solens stråler, fuld af næring og energi. Vores kroppe fortjener det bedste – på samme måde som vi ikke kysser med hvem som helst, men kun de dejligste –  bør vi også være selektive med, hvad vi hælder indenbords.

Herhjemme har vi næsten altid økologisk juice i køleskabet, det er dog egentligt ikke fordi jeg drikker spandevis, men jeg bruger ofte juice som smagsgiver i min madlavning. Her er et par eksempler på, hvordan juice kan indgå på en sund måde, hvor man søder med naturens egne råvarer.

1. Overnight oats / Køleskabsgrød

Som en variant til havregrød laver jeg ofte denne version, som man bare lige skal huske at stille over aftenen før.

Til en person skal du bruge: 45g havregryn sat i blød i 1 dl æblejuice, 8 g hakkede mandler og et lille drys hørfrø. Stilles koldt til næste morgen, hvor der røres med skyr, fromage frais eller græsk yoghurt, 50 g revet æble og 50 g bær eller anden frugt. Kan smages til med vanillepulver, revet citronskal eller kanel.

2. Salatdressinger 

Efterårets og vinterens grovere salater med revne gulerødder, æble, finthakket spidskål, rødkål eller hvidkål smager dejligt med sødere dressinger. Herhjemme bruger vi ofte bare lidt æble eller appelsinjuice over – det er særligt de yngre i familien vilde med. Tørrede bær og saltede hakkede nødder giver en perfekt smag.

3. Sunde desserter og smoothies

Juice giver fin naturlig sødme og er derfor oplagt at bruge i desserter og smoothies. Jeg kan anbefale denne lækre tærte med æblejuice, hvis du leder efter en sundere dessert. Jeg bruger også altid et lille glas juice i de smoothies jeg laver med fx grøntsager eller spinat – det giver en en fin balance i smagen.

Rynkeby juice

 

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Sommer og hylden blomstrer

Du kan lige nå det på et hængende hår – Pluk hyldeblomster og brug dem som pynt i salater, i drinks, på kager eller i fine isterninger. Lige nu er det min absolut yndlings årstid, hvis det er en pauseknap så tryk venligst nu. Jordbær og meloner på repeat ja tak!

Her har jeg fået 1. små jordbærkager – du kan bruge disse bunde til kagerne – 2. Frugtsalat med jordbær, æble, citronsaft og skal. 3.Girly drinks med gigantiske fine isterninger fra Lékué *) 4.Salat med vandmelon, fetatern, olivenolie og citron.

*) Jeg har modtaget isterningebakken til testning, den dukker kun op på bloggen fordi jeg synes den kan anbefales. 

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Lækre vafler med naturlige ekstrakter – Vind 5 sæt!

Sponsoreret indlæg

En afslappet søndag formiddag med tid til en dejlig portion sunde vafler eller pandekager – det synes jeg er luksus. Denne week-end havde jeg fået et sæt naturlige ekstrakter at lege og eksperimentere med. Ekstrakterne med mandel, hindbær og vanilje blev sidste år en del af Dr.Oetkers produktsortiment og grundet stor success er familien blev forøget med en citronekstrakt. Citronsmagen er lidt rundere end citronsaft/skal – Faktisk lidt som en kombination og så bare noget mere koncentreret og blød i smagen – hvis det giver mening?

De naturlige ekstrakter kan fint bruges til at give smag og dybde i det bagværk, man gerne vil gøre sundere og lettere. På samme måde som mit bageskab er fyldt med kardemomme, kanel, vanilje, lakridspulver og kakao, så giver ekstrakterne flere smagsnuancer og mulighed for at variere bagværk samtidig med, at man altid kan have dem på lager.

Lækre vafler med citron og vanilje (ca 4 stk)

150 g fuldkornsspeltmel
1,5 tsk bagepulver
2 tsk sukrin
2,5 dl mælk
1 æg
1 tsk Dr Oetker vaniljeekstrakt
2 tsk Dr Oetker citronekstrakt

Bland de tørre ingredienser og tilsæt de våde – Piskes grundigt – Vaffeljernet smøres let med kokosolie eller smør og bages til de er fint gyldne.

Som tilbehør kan du lave en chokoladesovs af kakao, sukrin og vaniljeekstrakt – Eller rør din yoghurt eller skyr med hindbærekstrakten. Jeg kunne også godt forestille mig, at mandelekstrakten kunne fungere godt i vafler – det må vist blive næste week-end. Kig i øvrigt forbi Kagerullen på Facebook – det er Dr. Oetkers kæmpe bageforum, hvor man kan få tips og opskrifter og udveksle bageoplevelser med andre entusiaster.

Men hallo – det er ikke bare mig, der får lov til at lege og eksperimentere her – 5 læsere kan nemlig vinde et sæt naturlige ekstrakter hver – Alt du skal gøre er, at:

1.¨Like indlægget på enten Bloglovin eller Facebook

og

2. Derefter skrive i kommentarfeltet, hvad du kunne finde på at bruge ekstrakterne til.

Jeg trækker en vinder d.26/5-2014

Citronekstrakten kan fås i SuperBest, Kvickly, SuperBrugsen og EuroSpar. Vejl. udsalgspris 19,95 kr. De øvrige ekstrakter fås også i Bilka og Føtex. Ekstrakterne kan anvendes i alt fra bagning til almindelig madlavning.

 

naturlige ekstrakter

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Dr.Oetker – men som altid udtryk for min egen holdning. Jeg siger kun ja tak til at lave indlæg med produkter og brands, som jeg kan stå inde for.


Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Super sund dessert med rabarber

Sund dessert

Lige nu er der dejlige rabarber at få i handlen, så det er bare om at give den gas. Jeg elsker smagen og duften af rabarber – særligt kombineret med vanilje, så er jeg helt solgt. Her har jeg lavet en nem sund dessert, som også kan spises til morgenmad eller til en eftermiddagssnack. Vidste du i øvrigt at rabarber er en grøntsag?

Du skal bruge

500 g rabarber renset og skåret i stykker på ca 1 cm – Læg stykkerne i et ildfast fad, drys med 4 spsk Sukrin Gold, 1 tsk vanillepulver og dækkes med staniol – stilles i en kold ovn – Indstil ovnen på 180 C og bager ca 35-40 minutter – køler derefter af.

Spises med græsk yoghurt rørt med vanillepulver og dertil speltflager

Speltflager

2 dl Speltflager,
1 spsk olivenolie
2 spsk Sukrin Gold
Evt kanel, vanille eller kardemomme

Kom speltflager, olivenolie og sukrin på en varm pande og rør indtil flagerne bliver gyldne og sprøde. Tag dem af panden og lad dem køle helt af.

Har du en rabarber favorit? så link gerne til den i kommentarfeltet

Sund dessert

 

Sund dessert

Dette indlæg indeholder affiliate-links til webshoppen Helsehelse.dk – dette betyder at jeg modtager en procentdel af et evt salg. Jeg står 100% inde for de produkter og webshops jeg lægger på som affiliatelinks.


Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Efterårs hygge på bloggen

I er sikkert mange der holder ferie i denne uge. Hvad er bedre end at hygge med lidt lækkert, når dette kan gøres på en fornuftig og velsmagende måde ? Her er bloggens top-10 liste over søde sager. Fordelen ved disse varianter er, at de mætter mere, giver stabilt blodsukker og er fulde af god næring til din krop – Ikke bare tomme kalorier!

1. Bananmuffins med kokos, 2.Havregrynskugler, 3. Banankage, 4. Crumble, 5. Cheese cake, 6. chokolade-banan muffins, 7. Bananaspilt, 8. mandelkokosmakroner, 9. havrekage/baked oatmeal og 10. kage med hindbær og mandler.




Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.