Skal du med mig på skolebænken?

Restaurant Lola – En social gastronomisk restaurant

Restaurant Lola

I en tid hvor vi ind i mellem må tage os til hovedet og tænke ¨hvor hulan er verden på vej hen?¨  Så er det vigtigt at holde øje med de gode tiltag og de sunde værdier. Jeg hæftede mig netop ved, at Michelinguiden i denne omgang har indført en kategori for bæredygtighed og tiltag der fremmer økologi, lokale råvarer og fokus på miljøet.

I weekenden fejerede vi min fødselsdag ved at besøge et sted, som også fortjener lidt opmærksom. Restaurant Lola ligger på en af Københavns smukkeste pletter i den lille mølle ved Christianshavns vold. På Lola lægges der vægt på, at de ansatte får mulighed for en god balance mellem arbejde og fritid. Restaurationsbranchen er jo desværre ofte kendetegnet ved at de ansatte slider sig op og det fysiske og psykiske helbred lider. Selv samme branche er også kendt for at være et svært sted for kvinder at få fodfæste. Også her vil Lola gerne slå et slag for gode rammer for ligestilling og nul tolerance overfor sexchikane. Udover restauranten er Lola også en cateringvirksomhed med arbejdsprøvning for socialt udsatte. Målet er at hjælpe svært stillede personer, der kæmper med at komme tilbage til eller ind på arbejdsmarkedet.

Køkkenet er internationalt med knald på smagene, primært med grøntsager, fisk og skaldyr i sæson og overvejende økologiske. Stemningen er uformel og personalet har fuldstændigt styr på deres. Møllen er nyrenoveret med en moderne indretning – Priserne er i den rimelige ende i forhold til niveauet og omgivelserne. Der er også åbent til frokost i hverdage og til brunch i weekender.

Eneste lille streg i regningen var musikken, som jeg syntes var en anelse for høj og 90’er natklub-agtig og så lige kaffen der var af typen syrlig-hipster-bryg, som er blevet kaffens svar på naturvin. Ellers en fantastisk aften som jeg gerne gentager, når vejret bliver bedre og udsigten over Christianshavns vold viser sig fra sin bedste side.

Restaurant Lola
Christianshavns Voldgade 54,
1424 Copenhagen K.

+45 53555863
lola@restaurantlola.dk

 

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal du med mig på skolebænken?