Et lille tip i vintermånederne

Vintermånederne er højsæson for citrusfrugter – det er lige nu de smager bedst.  Min ældste søn synes dog frugt smager bedst kølig og havde lagt en appelsin fryseren, men glemt alt om den. Et par timer senere tager han den ud og tør den let op, og vi blev begge overraskede over, hvor godt den smagte. Konsistensen var som en sodavandsis og smagen nærmest mere intens af appelsin. Man slipper for saft der løber ned af hagen og nydelsen muligvis større da man ikke kan spise det kolde så hurtigt.

Bonus info : Spiser du én appelsin har du fået lige i underkanten af anbefalede daglige mængde c-vitamin.

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Jeg tester sunde snacks

sunde snacks

Den anden dag på indkøb dvælede jeg lidt ved udvalget af sunde snacks i supermarkedet. Her fandt jeg alternativer til chips og til vingummier. Begge dele kom i kurven og med hjem til smagstest. Jeg synes jo, det er bedst at spise mad så tæt på den oprindelige naturlige form, men jeg spiser altså også ind i mellem både slik og chips. Derfor synes jeg, det er sjovt at finde alternativer, hvis de vel at mærke smager godt. Faktisk er der kommet rigtigt meget mere sundt fastfood og sunde snacks frem i de senere år både i supermarkeder, kiosker og på tankstationer. Det er et rigtigt positivt skridt, at der faktisk er mulighed for at vælge det sundere til, også når man har travlt eller er på farten.

Jeg testede Yo-yo-bear ruller med jordbær og mango fra bearnibbles.co.uk. Det er små ruller af dehydreret frugtpure aka frugtlæder. Jeg har selv prøvet at lave noget lignede af mirabeller, men det er rimeligt besværligt og tidskrævende. Rullerne indeholder kun frugt – primært fra æble og pære, så de har en rigtigt god syrlighed, som mange andre frugtstænger lavet af rosiner og dadler mangler. De to smagsvarianter jeg prøvede havde en fin naturlig smag af jordbær og mango. Produktet er nok mest målrettet mod børn, så der følger kort med fun facts eller samlekort med, som man som voksen godt kan undvære. Og så er der forholdsmæssigt meget indpakning i forhold til indhold omend det er lækkert designet.

Konklusion Rullerne måtte gerne være lidt større for de smager ret godt. Med godt bid og syrlighed i så de i både smag og konsistens fint kunne være et fint alternativ til vingummiruller bare sundere og uden farve/tilsætningsstoffer.

Næste test…..Kale chips fra Rawlicious Food Co

Chipsene er lavet af dehydreret grønkål, som har et naturligt højt indhold af jern, kalcium, antioxidanter og C-vitamin. Smagt til med citron, gærflager og cashewnødder alt sammen primært fra økologiske produkter. Desværre synes jeg ikke de var særligt sprøde og de var blevet til helt småt snuller i posen. Varianten jeg prøvede skulle forestille at være vegansk ost, men jeg synes slet ikke den smagte af nok. Der manglede mere citron og dybde i smagen. Posen indeholder 40 g og koster omkring 30 kr – det synes jeg er lidt smådyrt. Desværre egentligt for ideen er god og jeg har prøvet andre mærker i udlandet, som var en hel del bedre end disse her.

Konklusion Ikke helt gode nok hverken smagsmæssigt eller i konsistens til at kunne være et reelt alternativ til chips. Lidt for dyre i forhold til, hvor lidt grønkål koster, og at det ikke er så svært selv at lave kale chips – Se opskrifter her

 

Indlægget er IKKE sponsoreret – Jeg har selv købt og betalt produkterne. Men skulle du falde over sponsorerede indlæg her på siden, kan du regne med, at jeg altid giver min ærlige oprigtige mening.

 

 

sunde snacks

IMG_0305

IMG_0306

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Mine 10 bedste juicetips

Juice

Sponsoreret indlæg

Så synger sommeren på sidste vers og det er ¨back- to- school¨ for de fleste. Har den mon stået på lidt rigeligt med is, vin og hygge i den sidste tid? Så kan det være en dejlig rolig måde at komme tilbage på sporet igen ved at fodre kroppen med masser af vitaminer og anti-oxidanter. Simpelthen fylde op med gode og nærende sager – det er her juice og smoothies kommer ind i billedet.

Se det som en forkælelse af dig selv og ikke en sur straf.

Her har jeg samlet mine bedste tips til dig, så du kan lave den lækreste, nærende og mest velsmagende juice.

1) Sørg for at bruge rigtigt meget citronsaft eller lime, hvis du juicer rodfrugter. Det skaber en god balance i smagen og næsten alle rodfrugter smager fantastisk med en ordentlig dosis citron. Derudover får du også en godt skud C-vitamin. Brug også gerne skallen, hvis du bruger økologiske frugter, det giver også en fin smag. Jeg putter ofte bare hele frugter i og er ikke generet af bitterheden fra den hvide hinde.

2) Brug frugt og grønt med højt vandindhold – det egner sig bedst til juice fx squash, bladgrønt, kål, salat, meloner, selleristænger, rødbeder, kiwi, ananas, agurk, æbler og citrusfrugter. Ellers spilder du meget i pulp.

3) Tøm gerne frugt og grøntskuffen tæt på sidste salgsdag – på den måde får du brugt det hele, begrænset madspild og sparet penge.

4) Brug masser krydderurter i din juice fx persille, mynte og basilikum. Også ingefær er en rigtig god smagsgiver og har samtidig gode sundhedfremmende egenskaber.

5) Når jeg har set youtube-videoer med folk der laver juice, så propper de masser i og presser altid vanvittigt hårdt – Min erfaring siger mig, at det er meget bedre at tage lidt mindre ad gangen og endelig ikke presse hårdt. Hvis du oplever modstand i maskinen, skal du i stedet stoppe op og give den tid til at presse juicen ordentligt.

6) Sørg altid for mere grønt end frugt i din juice – det er bedre for os at få en masse grøntsager end et ordentligt skud frugtsukker. Det vil du også kunne mærke på din blodsukkerbalance. Hvis du så følger punkt 1 og tilføjer godt med citronsaft, så bliver den grønne juice og velsmagende 🙂

7) Sørg for at købe en maskine der er nem at rengøre – ellers ender den helt sikkert bagerst i skabet. Jeg har en Philips Easy- Clean og det gør det hele så meget lettere. Den skal bare lige skylles og det tager ikke mere end et par minutter. Kan også tåle en tur i opvaskeren.

8) Juicere er dog nemmest at gøre rene, når de lige er brugt – Gør det til en vane, at du SKAL have vasket den inden du drikker din juice.

9) Vær opmærksom på, at når du blander rødt og grønt frugt/grønt- giver det ofte en uappetitlig brun farve – og vi spiser altså også med øjnene, så her kan der kræses.

10) Bliv god til at eksperimentere med pulpen . Jeg har lavet sushi af den, boller og kager, men kan helt sikkert blive bedre, så har du gode tips læg dem endelig i kommentarsporet.

Står du nu på bar bund og vil gerne investere i en juicer, som ikke koster alverden, som er god kvalitet og nem at rengøre. Så kan jeg varmt anbefale Philips EasyClean – den er har vundet Forbrugerrådets ¨Bedst i Test¨ her i august 2015 og er bedste køb på Wupti – og jeg kan ikke være mere enig. Vi har haft den snart et års tid og brugt den rimeligt flittigt, den har en stææærk motor, stor tragt til at putte gedigne stykker frugt og grønt i og der medfølger en kande, der sørger for at blande top og bundfald. Den kan købes lige her hos Wupti for den rimelige pris af 1.179,- kr 

Dette indlæg er sponsoreret/indeholder affiliate links, men som altid giver jeg udtryk for min uforbeholdne mening. Du finder ikke noget her på siden, som jeg ikke kan stå inde for. Faktisk så aner du ikke,  hvor meget jeg siger nej tak til – af samme grund 🙂 

Juice

Juice

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Super sund dessert med rabarber

Sund dessert

Lige nu er der dejlige rabarber at få i handlen, så det er bare om at give den gas. Jeg elsker smagen og duften af rabarber – særligt kombineret med vanilje, så er jeg helt solgt. Her har jeg lavet en nem sund dessert, som også kan spises til morgenmad eller til en eftermiddagssnack. Vidste du i øvrigt at rabarber er en grøntsag?

Du skal bruge

500 g rabarber renset og skåret i stykker på ca 1 cm – Læg stykkerne i et ildfast fad, drys med 4 spsk Sukrin Gold, 1 tsk vanillepulver og dækkes med staniol – stilles i en kold ovn – Indstil ovnen på 180 C og bager ca 35-40 minutter – køler derefter af.

Spises med græsk yoghurt rørt med vanillepulver og dertil speltflager

Speltflager

2 dl Speltflager,
1 spsk olivenolie
2 spsk Sukrin Gold
Evt kanel, vanille eller kardemomme

Kom speltflager, olivenolie og sukrin på en varm pande og rør indtil flagerne bliver gyldne og sprøde. Tag dem af panden og lad dem køle helt af.

Har du en rabarber favorit? så link gerne til den i kommentarfeltet

Sund dessert

 

Sund dessert

Dette indlæg indeholder affiliate-links til webshoppen Helsehelse.dk – dette betyder at jeg modtager en procentdel af et evt salg. Jeg står 100% inde for de produkter og webshops jeg lægger på som affiliatelinks.


Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Sund snack – Havregrød rørt med yoghurt

Sund snack

Står du ind i mellem med en rest havregrød, som ryger i skraldespanden fordi du har lavet for meget og ikke ved hvad det ellers skal bruge det til? Det gør du nok ikke, hvis du har læst sidste indlæg på bloggen med lækre sunde chips, men skulle du alligevel have brug for variation til sund snack, så kommer her næste gode ide til brug af til-overs-havregrød.

Sund snack af havregrød fremgangsmåde

Havregrøden røres med skyr, yoghurt eller fromage frais og et godt drys vanillepulver – hældes i en form og toppes med frisk eller tørret frugt. Så står der en sund snack klar i køleskabet til du kommer hjem fra skole, arbejde eller træning og chancen for, at du falder over søde fristelser er en hel del mindre.

Har du andre gode ideer til brug af en rest grød?


Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.