Plantebaseret smørrebrød

Vegetarisk Festival på Amager Strand

skaermbillede-2017-08-24-kl-16-33-20

 

Normalt synes jeg egentligt, at jeg følger sådan rimeligt godt med i, hvad der foregår indenfor det det spiselige i det Københavnske. Men denne her er helt og aldeles smuttet for mig. Så hvem ved, måske den også er glippet for dig?

Fra fredag d.25 – søndag d.27 august afholdes den første danske vegetariske festival ved Amager Strand. Festivalen er blevet til i et samarbejde med Copenhagen Yoga Festival og Prana Festival, så der kommer til at foregå mange forskellige aktiviteter på området, foredrag, workshops, udstillinger, madboder og koncerter.

Tiltrods for, at jeg allerede har en del planer for weekenden og stadig skal passe lidt på med at overforbruge min energi, så påtænker jeg helt sikkert et besøg. Jeg har tidligere afprøvet Astrid og Aberne fra Jægersborggades lækre plantebaserede burgere og hotdogs og CamÓns Vietnamesiske forårsruller som fåes i både en raw og sprødstegt version – så valget falder nok på empanadas eller piadianas fra JIPI Argentine Food. Og så vil jeg rigtigt gerne prøvesmage Nicecreams Cookie Sandwich med vegansk is – dem har jeg efterhånden savlet over mange gange på Instagram.

Når det gælder føde og næring til hjernecellerne, så ville jeg meget gerne høre læge Tobias Schmidt Hansen fortælle om ¨hvad der sker i kroppen, når man går over til en plantebaseret kost¨. Eller Sarah Bjørnsten der videregiver sine egne erfaringer med hvordan man bygger muskler uden animalsk protein.

NB: Festivalen er gratis og der vil alle dagene også blive serveret morgenmad til de morgenfriske.

Læs mere her og find det fulde program vegetariskfestival.dk

 

skaermbillede-2017-08-24-kl-16-34-53

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Plantebaseret smørrebrød