Spis bare løs

Næsten som ris à l’amande

Okay, jeg ville nok ikke turde servere denne version juleaften, men har man lyst til lidt ris à l’amande-inspireret i en lettere form i løbet af december, så er den perfekt. Jeg har brugt mager græsk yoghurt rørt med vanillepulver, hakkede mandler og lidt Fiber HUSK – (du kan også bruge almindelig yoghurt og justere konsistensen med HUSK, men der er klart mere protein i den græske yoghurt). Jeg kan ind i mellem være heldig at finde frosne kirsebær, så skal de bare tøes op ved svag varme og have et hurtigt opkog med lidt maizena-mel. Der er ikke sukker i nogen af delene, men jeg synes ikke det mangler.

Hvis du spiser 200g græsk yoghurt 0,2%, med 15 g mandler og 150 g kirsebær lander det samlet under 300 kalorier og fungerer perfekt til morgenmad. For at optimere julestemningen har jeg drysset kaffen med lidt kanel og kakao – det både smager og dufter dejligt af jul.

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spis bare løs