Aha-oplevelser ved vægttab #2

Lidt om hype og dagens morgenmad

Hvordan har du det med hypede sundhedsprodukter? Den slags som dukker op i en kortere periode, for så at forsvinde igen på mystisk vis igen. Personligt synes jeg det er sjovt at prøve nye sager af, men står lidt af når samme produkt dukker op alle vegne. Især står jeg af, når man for at kunne leve sundt, helst skal have en alenlang liste af ingredienser, som er dyre og svære af få fat i.

Goji-bær er vist et meget godt eksempel – udråbt til super food og hyldet pga sit høje indhold af antioxidanter og nu efterhånden ved at forsvinde igen. Jeg ¨faldt¨ dog over en pose i mit lokale supermarked og nysgerrigheden vandt. De er fine røde i farven, så man forventer en vis syrlighed. Men smagsmæssigt synes jeg ikke, de er noget særligt, lidt ala af lyse rosiner. Så jeg håber på den  sundhedmæssige bonus, men regner ikke med, at de lander i kurven en anden gang.

Her har jeg fået : 160 g mager græsk yoghurt, 160 g friske figner, 6 g hørfrøolie og 5 g goji-bær Samlet kalorieindhold på 303 kalorier – fordelt på 24% fedt, 24% protein og 52% kulhydrat.

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

11 kommentarer

  • mmmhm, jeg har faktisk også lige købt både gojibær, og figner (græsk yoghurt er en fast inventar i hjemmet)
    måske det blver min morgenmad imorgen? mmmmh.

    //Maria Silje
    http://www.hairbymariasilje.dk/konkurrence-give-away

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg køber nærmest alle de nye hypede madvarer. Jeg er så nysgerrig og jeg kan simpelthen ikke lade være. Forleden købte jeg f.eks. Maca. Jeg ved endnu ikke, hvad det er. Men f.eks. acai og mulberries har jeg til gode at købe, men giv mig et par uger og så lander de garanteret også i kurven. Jeg er uforbederlig. Suk…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Selverkendelse er en god ting 😉 Det ER da sjovt at prøve nyt af – du må lige fortælle hvad maca er, når du finder ud af det

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er I klar over at de hypede varer, som gojibær, maca, chiafrø bruges rigtig meget i rawfood og en plantebaseret kost, som er blevet min verden. Og i den sammenhæng er de slet ikke hypede, men en del af de ingredienser vi bruger for at leve sundt og få dækket vore behov for mikronæringsstoffer …

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Jeg tænker bare at at behovene måske kan dækkes på forskellig vis – Da jeg var med min mormor på råkostkur på Humlegården i 1970érne var der ingen af de sager tilgengæld handlede det om masser af knust hørfrø og hvidløg.

      Derudover står jeg lidt med en underlig følelse, da de goji-bær jeg har købt er dyrket i Kina og jeg ikke har nogen anelse om de forhold de er dyrkede under.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Man har så siden fundet ud af, at hørfrøskaller indeholder østrogenlignende stoffer … men sådan er der så meget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Sørensen

    Jeg er også en af de nysgerrige, som skal afprøve mangt og meget. Her udsættes familien for alt muligt (og umuligt). Og lige præcis goji-bærrene har jeg det også lidt svært med. De findes i mit køkken (+en ekstra pose på lager), meeeen jeg er nu heller ikke helt lun på, at de er produceret i Kina. Det får mig simpelthen til at tænke på kemi, fog, tumgmetaller og forurenet vand. Det er bare mine associationer til Kina og fødevareproduktion, og det får mig nu til at tvivle lidt på, hvor sunde de dersens goji-bær nu også er.
    Mia

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej mIa – jeg er faktisk endt med at smide mine ud, for som dig kan jeg heller ikke forbinde Kina med miljø, etik eller hygiejne – og så kan jeg helt sikkert ikke nyde maden med de tanker i baghovedet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] postede Lise et indlæg om de nye “hypede” madvarer, der hele tiden dukker op, og spurgte, om det er […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For det meste synes jeg egentlig, at hypede produkter er sjove at prøve 🙂 Nogle gange kan de dog være virkelig dårlige, men andre gange er de helt fantastiske, og noget som jeg bliver ved med at spise – også når det bliver “upopulært”. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Brigitte

    Jeg bruger en håndfuld Goji-bær i smoothies – køber dem i Tiger-butikken til en tier posen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aha-oplevelser ved vægttab #2