Knækbrød som müesli

Aha-oplevelser ved vægttab #2

Der var jo lidt flere aha-oplevelser der dukkede op. Skriv endelig jeres i kommentarfeltet og lur mig, om der ikke også kommer en version 3.

– At vægten kan stå bomstille i perioder også selv om man overholder sine kalorier og for kvinder kan vægten svinge i løbet af måneden alt efter ens cyklus.

– At vægten går op ved motion og styrketræning – Men at det er vædske, der bindes i muskler og øget blodmængde.

– At du vil opleve at folk siger; ¨Arj nu skal du heller ikke tabe dig mere¨ også selv om du er langt fra undervægtig – Måske er der en større angst i vores samfund for, at man bliver anorektiker end at vi vejer for meget. For der var aldrig nogen, der sagde til mig ¨Nu må du altså ikke blive tykkere¨

– At barmen af en eller anden grund taber sig alt for meget i forhold til andre steder på kroppen.

– At der er mange kalorier i müesli og det derfor egner sig bedst som drys sammen med et proteinholdigt mælkeprodukt eller sat i blød natten over, så det kan suge vædske til sig og fylde mere i maven..

– At jeg godt kan blive mæt af lidt havregryn lavet til grød, men at jeg bliver sulten igen efter kort tid, hvis der ikke også er noget protein og fedt til.

– At bananer ikke er så ¨slemme¨ som deres ry og faktisk fantastiske at at søde med i smoothies, kager og mueslibarer.

– At tømmermænd er svære at kombinere med at spise lettere og sundere.

– At dressing eller fedtstof er nødvendigt for at vi kan optage mineraler og vitaminer i salat og grøntsager.

– At knækbrød er et hit som erstatning for almindeligt brød og godt til et mellemmåltid.

– At min krop helt sikkert ikke forveksler sult og tørst, som der står i mange ugeblade. Men at det bestemt ikke skader at drikke mere vand og kan tage toppen af overdreven sult.

– At vi alle er forskellige og hvad der virker for mig, ikke nødvendigvis virker for dig – Men at det er helt sikkert, at hurtige kure ikke virker for nogen!

– At det også skal være sjovt, smage godt og livet skal leves – men at hygge ikke altid behøver at handle om at putte noget i munden.

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

17 kommentarer

  • AHA 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kender mange af dem, Lise og grinte højt for mig selv over den med “nu må du ikke blive tykkere”. Det er jo så sant 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hehe 🙂 jamen det hører man jo ikke vel!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Haha, åh det er så sandt (og dybt uretfærdigt) med barmen! Jeg kigger efter den, hver gang jeg er på løbetur i skoven, for det må altså være dér jeg tabte den 🙂

    Jeg kan nikke genkendende til stort set alle dine aha’er og jeg kan også tilføje et par stykker…
    – fx. at det virkelig ikke gør særlig meget ved vægten, hvis man engang imellem skejer ud! Man kan jo sagtens bilde sig selv ind, at hvis man en enkelt gang træder ved siden af sin kost, så er det hele ødelagt – man skal bare huske at vende tilbage igen…
    – at hvis man har tabt sig meget, så er der en længere periode, hvor ens “nye” krop ikke er særlig rar. Man skal lige vænne sig til hinanden…

    Tak for en skøn blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hahahaha Kristine – det ville godt nok være spooky, hvis du faldt over den en dag.

      Rigtigt gode tilføjelser!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • hmmmmmm, det ser godt nok lækker ud, på dit billed! (:

    //Maria Silje
    http://www.hairbymariasilje.dk/konkurrence-give-away

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Tak Det var det også 😉 Revet fennikel og broccoli på mandolinjern med masser af citronsaft og lidt olivenolie. Avocado, light feta, persille og cherrytomater. Plus et grov pita – Haps!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ok, det princip med at det ikke skal handle om at putte noget i munden når der skal hygges det bliver nok lidt svært for mig… Mad…
    http://Www.agoodiebag.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helt enig!
    Ang. det med vægten… så tror jeg også det kan skyldes, at man jo er vant til at se folk på en bestemt måde…. og forandring er bare generelt farlig (i menneskers hjerne)
    Dem jeg kender som har tabt sig meget… har de første gange jeg har set dem … set lidt syge ud – men når man har set dem flere gange… er det jo bare sådan de er nu!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har tabt mig 16 kg indtil videre, og min barm forsvandt som noget af det første. Det var rigtig nedslående i starten, men nu er jeg bare glad for at maven(og lår, kinder, arme) også er blevet smallere – I øvrigt findes der så meget flot undertøj, som kan pynte lidt på det hele 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Ja man må se på det positive – jeg vil nu heller ikke bytte

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Det er så rigtigt! Jeg synes også, at folk glemmer at vægttab handler om vedholdenhed – det kan godt være, at man ikke ser resultater i dag, eller i morgen eller i overmorgen, men du vil du se resulater på et tidspunkt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Lige præcis dette, viser hvor forskellige kroppe vi har og hvordan de reagerer på vægttab. Jeg har lagt mit liv og min kost om for 2 år siden og udover at jeg er sundere er der også røget 15 kilo. I den forbindelse håbede jeg lidt på at der ville ryge noget af min barm, da jeg havde rigeligt. Der er faktisk ikke røget noget under mit vægttab, men er tilgengæld gået ned i omkreds. Dette skal ikke lyde som hovering, men blot at jeg finder det interessant, hvor lidt vi kan påvirke, HVOR vi taber os..
    Kærligst Lea

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er vild med de sidste to punkter. De summerer hele debatten op!

    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • trine

    Fine punkter!
    Tror dog ikke det har noget at gøre med at folk er bange for at man bliver anorektiker, mere noget at gøre med at det er godt at være tynd og dårligt at være tyk. Derfor har folk ikke noget imod at sige at du er tynd, mens det er langt mere tabu/personligt at snakke om at være tyk. Jeg har f.eks. alttid været en af de tynde, hvilket jeg har hadet (fordi jeg lignede en 9-arige når jeg gerne ville ligne en 20-årig), og folk fortæller mig tit “ej hvor er du bare tynd”. Hvis jeg nu svarede igen “ja og ej hvor du fed” så ville stemningen nok ryge til bunds.
    MEN tak for en inspirende blog!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Trine – Jeg er godt klar over at mange der har svært ved at tage på har det svært og at folk ikke holder sig tilbage med at kommenterer. Men hvis det er ¨godt¨ at være tynd, hvorfor får vi så at vide, at man ikke må blive tyndere? Er det jantelov? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heller ikke jeg forstår den bemærkning, men kan fortælle dig/Jer, at den er gammelkendt. Hørte kvinder sige det i min barndom, 1950’erne og frem; udtalt af såvel slanke, kraftige som tykke til bekendte, der havde succes tabsmæssigt 🙂

    …sjovt at “oversætte” ordene til en ryger, der fra at ryge 20 cigaretter om dagen når ned på 5! “Næh nu må du sandelig ikke ryge mindre” *LOL*

    Har i øvrigt fulgt nogle TV-udsendelser på danske og svenske kanaler, om engelske og amerikanske overvægtige. Og en ting slog mig især, nemlig at personerne skovler den usunde mad ind i et tempo, der gør, at den slet ikke tygges bare nogle få gange. Tilmed blev måltiderne nydt foran et TV…

    Personer med hang til søde sager gør samme: Tygger kun få gange, inden nok en bid ryger ind i kæften, og således på ultrakort tid kan f.eks. en 200 gram plade chokolade få sit endeligt 🙁 Tænk om de tog en bid og lod den smelte på tungen, er der nødder i, da kan de henimod afslutningen tygges, og sammenlagt frigives herlige smagsstoffer. Gad vide hvor mange, der med den form for nydelse ville kunne klare de 200 gram i en omgang??

    Klø du bare videre på dit projekt, og husk nemlig, at livet skal være værd at leve 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knækbrød som müesli