Havregrød - uden brug af gryde

Pizza med blomkålsbund

Så blev det min tur til at afprøve pizza-versionen med blomkålsbund. Jeg har faktisk afprøvet flere opskrifter uden så megen success, men den sidste synes jeg klart, er den bedste. Jeg tror nu, det er en fordel, at man nedjusterer sine forventninger, for det er altså IKKE pizza (det er nok også lidt meget at forvente). Det er i øvrigt en opskrift der tager lidt tid og kræver noget opvask, så det synes jeg også lige skal med. Men med alt dette in mente, så smager det faktisk godt – og er en god måde at få flere grøntsager indenbords på og spare på kalorierne.

Jeg fulgte opskriften fra denne blog www.detoxinista.com Rev et stort blomkål på rivejern og kogte det i en gryde i vand der lige dækkede i 4-5 minutter . Lad blomkålen køle af i en si – og tag dernæst et rent viskestykke og pres så meget vand ud af blomkålen som overhovedet muligt – Se evt billedet fra bloggen, hvis du er i tvivl.

Bland 1 æg og 100 g gedesmøreost med blomkålsrisen og spred massen ud på et stykke bagepapir. Bages midt i ovnen ved 180-200°C i 35-40 minutter – Tag bunden ud og læg fyld på – Jeg brugte 80 g revet let mozzarella og et par skefulde færdig tomatsauce – Pizzaen fik derefter yderligere 10 minutter i ovnen. Ude af ovnen lagde jeg lidt friske tomater, 1 tsk olivenolie og lidt krydderurter på. Hvis du spiser halvdelen af denne pizza har du fået lidt over 300 kalorier. Så kan du evt snuppe lidt frisk frugt med mager græsk yoghurt til dessert.

Follow Me on Pinterest

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

32 kommentarer

  • MUMS; det ser lækkert ud!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oly

    Har du regnet energifordelingen ud?
    Vh. Oly

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Energifordelingen for bunden er 40% fedt, 28% protein og 32% kulhydrat.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Blomkålspizzabund… Det må prøves! Lyder lækkert og ser også sådan ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      De fleste elsker jo pizza, men jeg fik da et chok første gang jeg så kalorieindholdet i sådan en fætter. Det betyder i hvertfald, at jeg ikke spiser pizza så ofte som før og så er det jo fint med sunde alternativer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha sikke en sjov ide!
    http://agoodiebag.blogspot.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Ja det er ret alternativt. På bloggen der linkes til, har hun også en bund af champignon, hvis det skulle friste 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er jeg altså nødt til at prøve!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Læg endelig en kommentar når du har prøvet. Vigtigste punkt er at få presset så meget vand ud som muligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Men fin ser den da ud. Bliver helt sulten. Men det nok for sent til at spise nu 🙂

    Jeg synes selv jeg er ret god til sund mad, men er altså bidt af en gal kage. Det er lidt svært ikke at stille sin søde sult, som man nok også kan se på min blog. Men vil da prøve nogle af dine opskrifter af en dag.

    God aften.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Fin blog du har ! Jeg synes det hjælper meget på den søde tand at man får nogle måltider, som giver stabilt blodsukker: Sundt fedtstof, magre proteiner og grove kulhydrater.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hmm, hvis man ikke kan lide gedeost, kan man så bare bruge noget andet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Jeg tror sagtens du kan bruge almindelig smøreost eller evt mager revet ost – men har ikke selv prøvet endnu 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ser super lækkert ud, og fantastisk at det smagte godt. Blomkål er super fin for at spare kalorier og substituere for stivelse. F.eks. bland det i kartoffelmos, ris, pasta etc. Men havde aldrig prøvet med pizza – det må prøves. Lone

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Jeg har også fået øjnene op for blomkålens mange muligheder – må indrømme at jeg ikke har så gode minder om den fra min barndom, hvor den mest kom i let splattet form i grøntsagsblandinger eller gratin.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er heller ikke så meget til gedeost, men et sundere alternativ til pizza prøver jeg tilgengæld gerne.

    Hvordan er konsistensen af den gedeost, du brugte (som smøreost)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Jeg brugte den smøregedeost der hedder Chavroux – men prøv evt med en almindelig light smøreost eller tilsvarende mængde revet mozzarella

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg har prøvet at lave pizzaen, men fik ikke bunden sprød, hvilket var lidt ærgerligt.

      Har dog ikke givet op, så jeg prøver med lidt mindre flødeost næste gang. -og skal vist også give den også lidt længere tid i ovnen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Så lykkes det!

      Jeg havde simpelthen bagt bunden for kort tid (der florerer en lignende opskrift på nettet, hvor man kun skal forbage 12 minutter, og det var bare ikke nok).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Åh det var godt 😉 og nej 12 minutter lyder ikke af meget

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Prøvede at lave denne pizza igår med alm light mozarella, rødløg, chorozo på den ene halvdel og prosciutto på den anden halvdel. På toppen kom jeg så rocolla salat og friske tomater efter den kom ud af ovnen.
    Og i stedet for gedesmørreost brugt jeg en alm light smørreost.
    Og det var bare SUPER lækkert!! Selv min mand var ret begejstret 🙂
    Så det er bestemt ikke sidste gang jeg laver blomkåls pizza!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hvor er det godt at høre – jeg elsker når I kommer med tilbagemeldinger 😉 og herligt at den også gled ned hos manden!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej hej! Jeg synes virkelig det er en interessant blog du har. Følger dig dagligt, og jeg bliver altid både glad og inspireret af at læse den. Tak for det! Jeg glæder mig til at afprøve denne slags pizza (jeg har en mega svaghed for pizza, så er overbevist om at jeg er meget openminded for alt hvad der minder om pizza med for færre kalorier).
    Jeg har selv startet en blog for nyligt, den må du/andre endeligt kigge forbi.. http://www.livognanna.com

    KH Nanna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det bare godt ud!! Det skal prøves at laves 🙂

    //Nanna H.

    http://www.blogbyhau.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan også anbefale denne her sundere udgave af en pizza 🙂 http://www.linelundquist.dk/2011/11/sund-pizza.html

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] på at lave madplan (aftensmad) 14 dage frem, handle, for dernæst at tilberede kernebrød, pizza med blomkålsbund, salat, kylling/karrysuppe og oksekød/tomatsuppe. Brødet blev skåret i skiver, supper og pizza […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] et lidt mislykket forsøg, formående jeg at fremstille en fast pizza bund af blomkål, som faktisk smagte helt hæderligt. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser den lækker ud. Jeg har en opskrift, hvor bunden skal bages ved 250 gr i kort tid, men den bliver ret blød. Jeg vil helt sikkert prøve din fremgangsmåde, næste gang jeg laver blomkålspizza 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Kathe – Jeg har også prøvet flere versioner efterhånden – jeg synes denne og madbandittens version er de bedste.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line A

    Hej,
    Jeg er selv KÆÆÆÆMPE fan af denne type pizza.. jeg kan afslører, at jeg (synes jeg selv) har gennemskuet, hvordan man gør den mere “fast” i dejen og derved knap så smattet..
    Jeg tilføjer en smule affedtede mandelmel, som har en super sugeeffekt og bunden bliver nu næsten så sprød som “rigtigt” brød..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Super tip Line – Tak for at give det videre!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Havregrød - uden brug af gryde