Ugen der gik i 7 salater

Pandekager opskrift – sunde og mættende

Pandekager opskrift - sunde og mættende

Pandekager opskrift

Der var et par af jer der skrev, at I ikke var vilde med bananen, jeg havde puttet i proteinvaflerne den anden dag.  Så jeg lagde hovedet i blød eller rettere et par tørrede dadler i blød natten over. Det fungerede rigtigt godt og gav en god ¨neutral¨ sødme i stedet for banan. Jeg har i mellemtiden også prøvet med en moden moset pære og det kan også sagtens bruges – mon ikke æblemos også kan fungere?.

Så hermed den reviderede opskrift på proteinvaflerne, som denne gang blev lavet til pandekager i stedet bare fordi! – husk at hvis du pisker æggehviderne bliver de særligt fine og luftige.

Du skal bruge:

Pandekager opskrift

3 tørrede dadler (lagt i blød natten over – pil skallen af og mos dem dagen derpå)
2 hele æg (brug pasteuriserede hvis du vil være på den sikre side)
3 spsk havregryn
3 spsk mælk
1 lille tsk bagepulver
30 g proteinpulver (jeg brugte valleprotein)
50 g mager kvark/skyr eller fromage frais

Tilsæt smagsgivere vælg mellem kanel, citronskal, kardemomme og vanillepulver.

Bland de tørre ingredienser og tilsæt gradvist de våde og lad dejen hvile et par minutter. Mængden her giver 8 pandekager på hver især 35 g og indeholder 60 kalorier pr stk. Jeg stegte dem på en slip-let pande og brugte stort set ingen fedtstof.

Her på billedet har jeg fået 3 x pandekager i alt 105 g – 50 g mager græsk yoghurt, 3 g mandler, 1 tsk ahornsirup og 10 g mørk chokolade. I alt 300 kalorier fordelt på 28% fedt, 33% protein og 39% kulhydrat.

Pandekager opskrift - sunde og mættende


Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

18 kommentarer

  • De lyder virkelig gode(det gjorde vaflerne nu også) og jeg er normalt stor fan af banan som “sødemiddel” især i pandekager. Men godt at der bliver tænkt lidt ud af kassen, for jeg vil helst sikkert prøve at bruge nogle udblødte dadler eller pære/æblemos.. Tænker om udblødte svesker måske ikke også kunne give anden slags god sødmesmag? Det må prøves 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Benedikte – jeg tror måske svesker er lidt mere syrlige, men det kunne da være et forsøg værd. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Superfedt, dem må jeg prøve. Hvor køber man mon proteinpulver henne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Camilla – det kan fåes i helsekost eller større sportsforretninger

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Tak. Det må jeg få fat på, så jeg kan lave nogle lækre pandekager 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Måske et dumt spørgsmål, men Hvorfor er det nødvendigt at bruge pasteuriserede æg, når de steges?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Jeg skrev det til vaffelopskriften, hvor det er svært at vide hvor højt op temperaturen i vaffeljernet kommer – det er nok mindre relevant til pandekagerne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er en engel! Tusind tak for opskriften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Tak for fin blog.

    Synes det var meget svært at vende pandekagerne uden at de gik helt i smadder. Steger du dem ved helt svag varme eller hvordan? Jeg piskede æggehviderne med håndmikser, ved ikke om det er for meget?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Jeg har kun prøvet at piske dem let, så ved ikke om det er derfor – de skal dog vendes forsigtigt, og først når de er helt færdige på den ene side

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Først og fremmest tak for en flot og meget inspirerende blog. Jeg læser trofast med!

    Lige et spørgsmål vedr. valleprotein: Jeg har ikke en vægt og vil derfor gerne vide hvor meget 30 g valleprotein er i dl?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Dejligt at høre Sara! En køkkenvægt er et must og koster ikke alverden 😉 Jeg er selv lige løbet tør for proteinpulver, så kan ikke lige hjælpe. men prøv at lægge spørgsmålet på bloggens Facebook side

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Tak skal du have! Køkkenvægten er i en flyttekasse i Danmark, da jeg for en periode bor i udlandet, men jeg forhører mig andetsted.
      Glæder mig til at se flere proteinopskrifter på bloggen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Har faktisk lige købt nyt i dag – 30 g svarer til lige omkring 1 dl. Håber det hjælper

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Super! Mange tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone J

    Hvoraf kommer de mange procent fedt? Den kan jeg ikke helt lure, men er måske blind 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Simone
      Der er en del fedt i æggeblommer – men det er sundt og godt, så det skal du ikke være bekymret over. Kroppen (og særligt hjernen) har brug for fedtstoffet og det hjælper dig til mere stabilt blodsukker og mæthed.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik i 7 salater