Wrap under 400 kalorier

Rødbedesalat med tahindressing

Kan I mon opstøve kogte rødbeder i vacuumposer i jeres supermarkeder? (kan ofte fåes i LIDL fortæller pålidelig kilde..) For så er de rigtigt velegnede til denne salat. Alternativt kan man koge dem selv, men det får jeg af en eller anden grund aldrig selv gjort.

Dagens frokost er lavet af 150 g kogte rødbeder skåret tyndt på mandolinjern, lidt blandet salat, 70 g frisk ost (alternativt mozzarella 10%), 30 g grovtoast og 40 g dressing med tahin* – Samlet kalorieindhold på 340 kalorier med en fordeling på 34% fedt, 33% protein og 33% kulhydrat. Normalt søger jeg at ramme cirka 400 kalorier, så her er der plads til en frugt til dessert  😉

*Til tahindressingen brugte jeg: 40 g tahin (sesampuré ) røres med 3 spsk citronsaft, 60 g mager yoghurt, salt, (evt et fed hviløg) og 4 spsk vand. Dressingen kan holde sig 2-3 dage i køleskabet og egner sig godt til alle former for dampede kolde grøntsager f.eks broccoli og blomkål. 

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

9 kommentarer

  • Mmmh, lækkert… Den skal helt sikkert prøves!

    /Tine
    http://madmusikmode.blogspot.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Niks – det er en af grundene til, at min svigermor holder af ferierne i Frankrig. Hun plejer i hvert fald at være meget glad for at købe færdigkogte rødbeder i supermarkedet, og det er jo også skønt at bruge i salater m.m. 🙂

    Dejlig ret du har lavet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Takker Piske 😉 – Jeg mener min moster har fundet dem i DK på et tidspunkt – skal lige høre hende

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      De kan ofte fåes i LIDL har jeg nu fået opstøvet !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder super lækkert 🙂

    Tak for en inspirerende blog, jeg følger den med glæde..

    MVH

    Mia
    http://healthy-and-beautifull-food.blogspot.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih, perfekt. Stod lige og manglede ideer til frokost, tak :O)
    Jeg har aldrig set kogte rødbeder herhjemme i Dk, men tænker jeg vil lave retten med en rødbederåkost i stedet for.

    <3
    Pia Sabine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Pia Sabine – som jeg har fået tilføjet i teksten kan de kogte rødbeder åbenbart ofte fåes i LIDL – ikke altid men ofte 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wrap under 400 kalorier