Super brunch idé

Hvordan har du det med sukker og sødemidler?

Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at høre, hvordan I har det med sukker, sødemidler og andre alternativer. Inspireret af denne blog kunne det være interessant hvordan stemningen er her blandt danske læsere. Personligt synes jeg ikke, de fleste kunstige sødemidler smager særligt godt. Derfor bruger jeg, som oftest, almindeligt sukker i mine opskrifter, men søger at begrænse mængden så meget som muligt. Jeg prøver desuden at finde naturlig sødme gennem frisk og tørret frugt, som giver os vitaminer, mineraler og fibre. Desuden bruger jeg smagsgivere som f.eks vanillekorn, kanel, citronskal, ingefær og kardemomme til at gøre smagen mere spændende og sukkermængden kan mindskes.

Ud over smagen, skal det ikke være en hemmelighed, at jeg ikke tror, at de kunstige sødemidler er en smart helbredsmæssig investering på sigt (men sådan har jeg det også med mikrobølgeovne 😉 Skepsis kombineret med smag gør at jeg holder mig væk – hvad med jer?

Hvordan har du det – bruger du almindeligt sukker, kunstige sødemidler, alternativer som Stevia og agave, frisk/tørret frugt eller slet ikke noget??

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

33 kommentarer

  • En altid spændende debat! Jeg har i mange år brugt sødetabeletter i min kaffe men efter jeg er blevet mor har jeg fået et noget andet syn på det jeg kommer i munden. Jeg er holdt op med at bruge sødemidler, overhovedet, men har en falske flydende sødemiddel fra ISIS i skuffen som en sjælden gang bliver brugt… Jeg er lidt af en sukkergris, men prøver som dig selv at begrænse det så meget som muligt, jeg tror ikke 1 skefuld sukker i bagningen gør det store, det er mere de mange hundrede gram der bliver bagt kager af jeg tror er en stor synder. Jeg bruger stort set aldrig sukker i den almindelig madlavning (og begrænser også salt alt hvad jeg kan). Nu hvor du selv nævner mikrobølgerne, så kan jeg kun give dig ret, jeg er faktisk rigtig ked af vi selv har anskaffet os en, men synes det er svært at holde op med at bruge den så længe den er i huset…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil også klart foretrække at bruge naturlige sødemidler som sukker, frugt, end de kunstige. Og Jeg synes at det er meget ærgeligt, at mange slankekure/livstilskure bruger mange af de kunstige sødemidler…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Især hvis tanken er, at man skal ændre livsstil, så er det ærgeligt. Ellers skifter man bare¨en afhænighed¨ ud med en anden – som ikke nødvendigvis er sundere på sigt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • På et tidspunkt, spiste jeg havregryn til morgenmad. I starten kunne jeg slet ikke spise det, uden en form for sødt ovenpå. Istedet for sukker, brugte jeg rosiner. Men nu kan jeg faktisk ikke lide mine havregryn, hvis der er noget på.
    I min te, skal der noglegange lidt sødt i, så det bliver enten sukker eller honning. Hvad er egentligt bedst der?

    Hilsen Sofie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Jeg tror det er meget vane – jeg har dog aldrig kunnet ændre min vane med mælk i kaffen. Vil hellere undvære end drikke den uden 😉

      Honning indeholder en anelse færre kalorier, men søder lidt mindre pga vædskeindhold, så du måske kommer til at bruge mere – så på bundlinjen er der ikke den store forskel på honning og sukker. Ernæringsmæssigt tror jeg, man skal spise ret meget honning for at man vil få glæde af mineraler osv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mille

      Et godt tip til at søde te er at putte lidt lakridsrod i, enten i form af pulver eller bare stænger brækket i små stykker 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte Bentzen

    Jeg har tidligere brugt kunstigt sødemiddel og købt mange lightprodukter. Men som du skriver, så smager det faktisk ikke så godt, når man nu tænker efter. Min eneste last er light-sodavand… jeg tror desværre lidt på, at man bliver afhængig af fx cola light. Jeg skal i hvert fald styre mig gevaldigt for ikke at drikke en om dagen. Og det er jo noget skidt… specielt når det ikke engang smager. Ellers bruger jeg også tørret frugt – eller lidt sukker, såmænd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hej! 🙂

    Jeg bruger aldrig sødemidler. Først og fremmest fordi jeg ikke bryder mig om den syntetiske smag, og så tror jeg heller ikke på at det kan være sundt for kroppen. Jeg prøver så vidt muligt at holde mig fra sukker i hverdagen, men hvis jeg skal spise noget sukkersødt, så skal det altså være ægte sukker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bruger ikke kunstige sødemidler og har det ikke i mit hjem. Bruger kun sirup, honning og rørsukker. Jeg tror heller ikke på de kunstige er gode for kroppen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Interessant spørgsmål 😉
    Jeg har brugt sødemiddel som sukkererstatning i perioder (dog mest natriumcyklamat, da jeg synes at aspartam smager for kunstigt), især under et vægttab. De er så gennemtestet, at man roligt kan bruge dem i sin kost, bare med måde, ligesom man bør gøre med sukker. Jeg synes dog heller ikke, at de hører med i en sund hverdag på sigt, da jeg er mest til naturlige sødme kilder.

    I dag bruger jeg mest honning, ahornsirup, agavesirup og rørsukker til at søde med. De er mere naturlige, og, igen, i rimelige mængder gør de jo ingen skade 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er begyndt at bruge dadler i mange af de sager, der ellers skal sukker i. Det gælder særligt kager og småkager (f.eks. en udsøgt dadel, appelsin og mandelkage eller kokostoppe), men også i müsli, som hverken behøver sukker eller honning, hvis det står til mig. Hvis jeg endelig tilsætter müsli “sukkersmag”, bliver det i form af enten kokosolie eller agavesirup, som har det bedste glykoseindeks.

    Men dadler er ftw!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan noget bruger vi heller ikke her. Rigtig sukker, det ved man sgu hvad er 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Hej!
    Jeg bruger sødemiddel i forskellige afskygninger – dog tænker jeg over hvordan og hvor meget. Jeg bruger sødetabletter i min kaffe og tror på det ikke gør den store forskel når det ikke er mere – jeg er sikker på at for mange kg er mere skadeligt for mit helbred i længden og jeg har en meget sød tand så det er svært at holde den slanke linje uden søde sager…
    Til bagværk og madlavning bruger jeg det naturlige sødemiddel der hedder Sukrin – det synes jeg fungerer ret godt. Det ligner og smager meget lig sukker, og jeg har faktisk oplevet at min mor ikke kunne se forskel på hvidt sukker og sukrin.

    Det er et meget diskuteret emne med rigtig mange forskellige meninger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg indrømmer blankt, at jeg er blevet afhængig af lightsodavand efter tre måneder i Afrika, og jeg krummer selv lidt tæer ved tanken. Men jeg har været gennem et par hårde hår, og bilder mig ind at lidt “sukker” gør livet lidt sjovere og lettere at leve lige nu og her – hvilket jeg i høj grad trænger til! MEN når det så er sagt, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg på et tidspunkt – sikkert når jeg bliver mor en dag – vil ændre både vane og holdning.

    Jeg tror også, at lightprodukter på sigt skader kroppen. Så derfor ville en smule ægte sukker være det “fornuftige” valg – men igen i begrænsede mængder! Jeg er helt enig med Trine Lykke i, at det ikke er den teske sukker, du kommer i kagen.. Det er mængden af kage, man får spist. Men når nu man ved, man ville have svært ved at begrænse sig, hvad gør man så? Hvis man ikke har rygrad til at styre sine lyster 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er hverken hysterisk mht kunstigt fremstillede ting, eller økologi. Jeg går derimod ind for at lave det meste fra bunde. Så ved man hvad det er man har med at gøre. Ligeså vel med sukker. Hvis jeg bager, er det med sukker, men så ved jeg jo også hvor meget der er i, og kan spise et mindre stykke hvis min samvittighed pålægger mig dette 🙂

    Jeg hader derimod smagen af kunstigt sukker og light cola 😉 Det er jo slet ikke rigtigt. Heller ikke rigtigt usundt.. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ytte

    Åh jeg har sukker-fobi og derfor stor tilhænger af sødemidler i alle afskygninger 🙂 det giver mig mulighed for, at kunne nyde min kaffe eller havregrød uden dårlig samvittighed. Det er nok et udtryk for, at jeg er “sund” for udseendets skyld og ikke overvejer hvilke konsekvenser de kalorielette alternativer i form af light-produkter og sødemidler har for min generelle sundhed. Øv – for jeg ville virkelig gerne have et naturligt forhold til sukker, kulhydrat og mad generelt. Måske det kommer med alderen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Det en mikrobølgeovn gør meget kort beskrevet, er at få vand molekylerne til at bevæge sig. Lyder det usundt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Min skepsis går på, hvad der sker med maden ved at blive varmet så højt op. Jeg tror f.eks der er stor forskel på næringsværdien af dampede grøntsager i forhold til tilberedt i mikrobølgeovn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine

      Hvis det er du mente, så er den god nok. Men sådan er det jo også med kogte i forhold til dampede grøntsager.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Jeg er sukkerjunkie og skal slet ikke stoppe, hvis jeg bare får et lille stykke slik/kage/is etc.så skal jeg bare have mere. Jeg følte det var sukkeret det havde kontrollen over mig og kunne ikke længere nyde slik/is/kage fordi jeg vidste at jeg dagen efter ville være oppustet, tvær og crave sukker endnu mere end før. Så derfor har jeg bevidst kvittet alt der indeholder sukker så vidt muligt det kan lade sig gøre. I stedet bruger jeg den sødme der naturligt findes i frisk frugt (undgår også rosiner og tørrede figner) og prøver at få det til at indgå i de fleste måltider så der er lidt af det hele.
    Når jeg vil have noget mad der er ekstra sødt bruger jeg kunstig sødestof i form af perfect fit eller hermesetas

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hmm – jeg vil hellere bruge det rigtige sukker de gange jeg skal sukre. Jeg bruger gerne økologisk rørsukker.
    Jeg RØRER til gengæld ikke sødemidler.. Og jeg køber også kun slik med sukker i til børnene. Hellere vil jeg give dem 1 glas cola hver anden måned, eller juice hvis der er fest, end at give dem noget skrammel.

    Jeg har hørt at sukrin ikke er så slemt – men om man kan stole på det ved jeg ikke. Somme tider søder jeg med ahornsirup eller honning.

    Godt oplæg!!

    PS – jeg vil også hellere bruge smør end alt det andet skrammel.
    Min filosofi er – hellere lidt af den ægte vare, end mere af det kemiske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Moiraz

    Hear hear til Kong mor 😀

    God dag til alle,
    Moiraz

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • conny

    Virkelig godt emne! Jeg har lige købt “flad-mave-bogen”, der hylder princippet om mandler, avocado, mayo m.v. til at tage mavefedtet. Der er gode og spændende opskrifter, men en del af dem indeholder sødemiddel – selv i retter hvor jeg aldrig ville bruge sukker. Heldigvis kan man jo selv justere opskrifterne undervejs. Jeg bruger mest bogen som inspiration til nye opskrifter og til at sammensætte måltiderne bedre. Hvis mavefedtet så også skulle forsvinde, er det også o.k.
    Indtil videre har jeg kun brugt ganske lidt af ISIS-produkterne Perfect Fit/Strø/flydende, men de smager bare ikke godt. Sukrin skulle måske prøves. Jeg er dog gammel nok til at have skrækkampagner mod sødemidler i hovedet, så jeg ved heller ikke helt, om det er o.k. med disse sødemidler. (Jeg kan lige nævne, at vi i går havde en gæst med Diabetes 1, der mente, at “sukkerfri” fødevarer (vel så med kunstigt sukker) havde sendt ham på hospitalet – de giver ham åbenbart en eller anden ubalance).
    I en perfekt verden brugte man vel de ægte varer og spiste kun det, man havde behov for, når man havde behov for det. Men nu er der ikke ret meget, der er perfekt – for så ville det jo netop ikke være perfekt……

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Det ER da en svært at finde balancen- det kan vi sagtens blive enige om. Men det har også undret mig at ¨Flad-mave-konceptet¨ bruger så meget kunstigt sødemiddel – er det så meningen at man skal fortsætte med det resten af livet – eller er det for at folk med en sød tand nemmere vil kunne holde det?

      Interessant med din gæst – gad vide hvad han mente med ubalance?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • conny

      Jeg fik desværre ikke lejlighed til at spørge ind til hans problemer, men jeg tænkte i hvert fald over, hvad han så overhovedet kunne indtage – han overvågede sit blodsukker meget nøje og havde helt styr på, hvornår han skulle bruge sin sprøjte.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Som sådan har jeg ikke noget imod sukker – det får mig bare til at føle mig utilpas, ligeleds gør tørrede frugter. Jeg er hverken fortalter for sukker eller sødestoffer, dog mener jeg at begge emner skal begrænses i kosten.

    Jeg har været enormt glad for at kunne anvende sødemiddel, når nu min krop ikke har det godt med sukker og jeg synes faktisk at det smager ret godt, ofte bedre end sukker. Personligt er jeg enormt lykkelig for at der er noget der hedder Pepsi Max, da jeg ikke kan fordrage sodavand med sukker i. Det lyder sikkert underligt, men de er simpelthen for kraftige i smagen og jeg bliver derfor nødt til at fortynde dem med vand – så undværer jeg hellere!

    Ikke at jeg ligefrem føler mig sund når jeg drikker Pepsi Max, men jeg må indrømme, at jeg synes det er en rar sidegevinst ikke at skulle tænke på kalorier i den forbindelse. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg er ikke så hellig, og bruger en kombination. Jeg kan fx ikke UDSTÅ smagen af almindelig sukkersødet saft og sodavand, men jeg kan sgu lide at få en cola eller Sprite indimellem, og så drikker jeg light. Altså med kunstige sødestoffer. Det samme gælder yoghurt. Jeg synes, at yoghurt med sukker i smager usandsynligt dårligt med undtagelse af meget få, og derfor spiser jeg Cheasy yoghurt blandet op med Skyr natural, når jeg spiser yoghurt.

    I stort set alle andre fødevarer synes jeg, at kunstige sødemidler gør, at maden smager dårligt, har en underlig konsistens eller ser forkert ud, og derfor bruger jeg sukker, tørret frugt, ingenting eller hvad der nu lige passer ind.

    Så jeg har en kombination af kunstige sødemidler (yoghurt og sodavand, sukker (slik, kager og lignende) og at undgå det (stort set alt andet). Jeg spiser fx ikke ketchup og andre ting, hvor der er meget skjult sukker i.
    Som Christian Bitx siger, så synes jeg, det handler om realisme. Nej, kunstige sødemidler er ikke sunde i kæmpe mængder. Det er sukker heller ikke. Det er mandler, Skyr og lever sgu nok heller ikke. Men en Cola light her og der, en hindbærsnitte fra Lagkagehuset her og der, og en portion Skyr hver morgen tager nok ikke livet af nogen, og hvis det cola light jeg drikker her og der forkorter mit liv med 2 år, så lever jeg fint med det, for hold kæft, hvor jeg elsker den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Grunden til at jeg begrænser sukker er i øvrigt ikke udelukkende for vægttabets skyld. Jeg bliver utroligt nemt oppustet, utilpas, får et dårligt afføringsmønster (:D) osv., hvis jeg spiser for meget hurtigt kulhydrat. Derudover synes jeg som sagt ikke, at sukkersødet sodavand, yoghurt, hvidt brød/pasta/ris, chips osv. er nogen nydelse, og derfor sparer jeg sukkeret til ting jeg virkelig godt kan lide, spiser kunstige sødemidler der hvor jeg synes, de gør gavn og er ok, og begrænser for resten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg har det ligesom dig, rigtig svært med sødemidler, og jeg vil meget hellere have lidt rigtigt sukker, end et kunstigt sødestof.
    I 5. afsnit af dr2 serien “fedt, fup og flæskesteg” har de fokus på light-produkter og stiller spørgsmålstegn ved om light er løsningen på den fedme-epidemi der raser i hele verden.
    Som nævnt i afsnittet har flere undersøgelser vist, at man tog mere på af de kunstige sødestoffer end sukker fordi det fik blodsukkeret til at falde, og at man derfor blev mere sulten.
    Selvom man altid skal være kritisk over tv-programmer, så hælder jeg altså ret meget til at tro på dette.

    Men selve ordet kunstigt har jeg det også ret svært med. Kunstigt = noget kroppen ikke har brug for. Jeg holder meget på, at jeg ved hvor det jeg spiser kommer fra, og hvordan det så ud inden det kom i maden.
    Kunstige sødemidler er derfor noget jeg helst vil holde mig væk fra.

    – Tusind tak for en skøn og inspirerende blog !
    Vh. Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Helt klart sukker og NEJ tak til kunstige sødemidler, som jeg synes smager forfærdeligt. Tror heller ikke de er sunde på sigt. Rørsukker i stedet for almindelig hvidt sukker er et hit for mig, fordi det smager af lidt mere, og man derfor kan skære lidt ned på mængden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har lige købt noget Rynkeby light saft da de ikke havde andet i netto. Jeg kan simpelthen ikke drikke det, det smager ligesom det er for gammelt.

    Det samme med light cola, jeg kan simpelthen ikke drikke det. Jeg er ikke i tvivl om at sødestoffer er dårlige for ens krop, så holder mig til sukker. Som helle siger er rørsukker eller et andet naturligt sødemiddel er vejen frem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Spændende dabat. Jeg kommer tit i Sverige, hvor det helt store er at spise lav-glykemisk.
    Jeg har læst en del af de svenske ernæringsfolks bøger. De sværger til frugtsukker, hvis man endelig skal bruge noget, ikke roesukker eller rørsukker. Og heldigvis kan man i supermarkederne købe frugtsukker fra Dansukker., hvilket man jo ikke kan i DK. Jeg kan mærke, hvis jeg bager, at mit blodsukker ikke går så meget amok, som med almindeligt sukker.
    – Men jeg napper en cola zero ind imellem 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Super brunch idé