Gæsteblogger – Pudderdåse Katja om sit vægttab
Seneste forskning viser, at der kan være behov for at revidere de officielle kostråd. I øjeblikket er der en arbejdsgruppe på sagen – og resultatet skulle komme i løbet af efteråret 2012. Hvordan rådene præcist bliver udformede eller kommunikerede, er det for tidligt at spå om, men mon ikke der kommer mere fokus på en nedjustering af de hurtige kulhydrater og et forholdsmæssigt større indtag af protein og fedt?
I mellemtiden kan I her læse Pudderdåse Katja s gæsteblogindlæg, om et inspirerende vægttab, ved netop at følge en kost med et højere proteindhold, mere fedt og flere langsomme kulhydrater. Jeg giver ordet til journalist og pudderdåse Katja Moikjær – den ene halvdel af den kritiske skønhedsblog Pudderdåserne.dk – Som jeg i øvrigt synes, du skal kigge forbi, hvis du ikke kender den i forvejen 😉
Hvordan man tager 35 kilo på og taber dem igen
af Pudderdåse Katja
Da jeg skrev mit før/efter-indlæg med billeder om Dove Self Esteem Fund slog det alle besøgrekorder på Pudderdåserne. Og jeg lovede at skrive et indlæg om, hvordan jeg har gjort for at tabe de famøse 35 kilo. Jeg synes, at det er malplaceret at give kostvejledning på en skønhedsblog, og det er også lidt imod de principper, som vi har for Pudderdåserne.dk, så jeg spurgte Lise, om jeg måtte udnytte hendes fantastiske blog til at opfylde mit løfte, og det var hun heldigvis frisk på.
Først og fremmest vil jeg sige, at min hemmelighed på mange måder ikke er et eksempel til efterfølgende. Konceptet tag-noget-medicin-du-tager-helt-vildt-meget-på-af-og-hold-op-med-at-tage-den-igen-så-du-taber-dig er ikke en slankekur, jeg vil anbefale til andre. Koncept udvikle-PCO-og-tag-på-af-det-og-få-den-rette-behandling er heller ikke et eksempel til efterfølgelse, hvis du da ikke lige har PCO i forvejen.
Lavglykæmisk kost
Men der er nogle væsentlige pointer i den måde, jeg har spist på, som både PCO piger og ”normale” mennesker kan lære noget af. Jeg har spist det, der hedder lavglykæmisk kost (lav GI kost) eller klinisk insulinsænkende kost (KISS), og det er dokumenteret som værende den mest effektive diæt til vægttab for ikke bare PCO’ere og diabetikere, men også almindelige mennesker.
Min historie er, at jeg var helt normalvægtig og slank, indtil jeg blev 24/25 år og først fik noget medicin, jeg tog enormt meget på af, og dernæst fik udløst PCO (det er en genetisk betinget insulin- og hormonforstyrrelse, som op til 5-10 % af alle kvinder i den fødedygtige alder har. At få ændret min medicin hjalp selvfølgelig og dernæst har jeg også fået korrekt behandling af min PCO hos en specialist.
Men udover det medicinske så har jeg ændret radikalt på min kost. Før jeg blev klar over, at jeg havde PCO, forsøgte jeg desperat at tabe mig på en almindelig fedtfattig slankekost. Det var gift for min krop. Jeg sparede på fedtet, spiste godt med groft brød, rodfrugter og andre grove kulhydrater, og jeg var sulten som en ulv. Min vægt steg og steg.
Slut med de fleste kulhydrater
Diagnosen PCO forklarede det hele. Når man har PCO kan man nemlig ikke tåle kulhydrater i ret store mængder. Og de fleste kulhydrater er helt forbudt. Derfor lærte jeg at spise lavglykæmisk. Det er oprindeligt noget man bruger til diabetikere og PCO, men en kæmpe undersøgelse for nylig over hele Europa viste, at det er den mest effektive måde at holde et vægttab på for ”almindelige” mennesker, der skal tabe sig. P1 lavede et interessant indslag om det: www.dr.dk/P1/Sundhed
Kort fortalt handler det om at spise MEGET protein, relativt meget fedt og fjerne alle hurtige kulhydrater og kun spise kulhydrater med et lavt glykæmisk indeks. Det vil sige, at de bliver optaget langsomt i kroppen og ikke påvirker dit blodsukker og dermed heller ikke dit insulinniveau. Det øger din mæthedsfornemmelse og giver et varigt vægttab. Når man har PCO er man det, der hedder insulinresistent, og derfor er man ekstra følsom overfor disse blodsukker- og insulinsvingninger. Men samme principper gælder altså for alle, fandt den store europæiske undersøgelse ud af. Så måske Sundhedsstyrelsens kostråd om få år er ændret ud fra disse regler, når bare de har fundet en måde at kommunikere dem klart ud på?
Kompliceret metode
Hvilke kulhydrater der er tilladte, og hvilke der er forbudte er nemlig temmelig komplicerede, og derfor er myndighederne også i tvivl om, hvordan de skal udnytte denne nye viden og kommunikere den ud (hør indslaget i P1!). For eksempel er kogte gulerødder forbudt, mens rå gulerødder er ok. Ingen form for kornprodukter er ok. Bortset fra rug og byg. Hvede i alle former er no go, men fuldkornspasta er ok.
Til gengæld – og det er den gode nyhed – så er alt kød godt. Har du lyst til bøf? Det er fint, og tag bare sovs på, du må bare ikke få kartofler til. Mørk chokolade er helt fint, lys chokolade går også i begrænsede mængder, men vingummi og bolscher er rent gift. Glem alt om at spise en fedtfattig slanke-sorbet, jeg har meget bedre af en fed flødeis. Den påvirker mit blodsukker meget mindre.
Fast greb i det glykæmiske indeks
Det er stort set umuligt at regne ud selv, hvad man skal spise. Der er kun en måde, og det er at alliere sig med et glykæmisk indeks og slå op i det. Den tekniske forklaring er, at man har taget alle fødevarer, givet dem til en person at spise og derefter målt blodsukkerpåvirkningen. Og derudfra har man målt det glykæmiske indeks.
Som inspiration brugte jeg Charlotte Hartvigs bøger. Dengang havde hun kun skrevet Spis Dig Gravid (jeg skulle IKKE være gravid, men principperne er de samme, og når man PCO er bogen yderst relevant)
Og resultatet? Ja i dag vejer jeg så 36 kilo mindre, end jeg gjorde for knap 3 år siden (tør slet ikke regne i forhold til dengang, jeg var højgravid… Der kan nok lægges en 20-30 kilo yderligere oveni). Jeg har en helt anden mæthedsfornemmelse, som slet ikke kan sammenlignes.
Dengang kunne jeg nærmest overveje at spise min sidemand, hvis han sad lidt for stille og var sulten. I dag kan jeg umuligt spise en hel portion på en restaurant. På grund af mit stabile blodsukker og mit stabile insulinniveau (og min medicin ikke at forglemme) har min appetit stabiliseret sig, og det er nok den største gevinst af dem alle. Ikke konstant at være sulten som en ulv. Jeg kan ikke længere spise en hel plade chokolade eller et helt bæger Ben & Jerrys. Jeg kan ikke engang spise en hel bøf selv længere.
Og det er nok den største gevinst af dem alle. For det gør, at mit vægttab denne gang – i modsætning til alle de andre gange – holder.
Pudderdåse Katja
Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.
Nu kommer jeg til at lyde som lidt af en rundkredshippie, men tusind tak fordi du delte den inspirerende og forbilledlige historie! (Og tak til Lise, fordi den blev bragt her! 🙂 )
Selvom jeg er ret normalvægtig, har jeg i løbet af de sidste år taget en del på, og jeg oplever den der fornemmelse af konstant at være sulten. Diverse kurer gør ikke bare mere sulten, men også lidt depri. Så jeg vil bestemt undersøge denne metode nærmere – bare for at føle, at jeg er “stabiliseret” og ikke fortsætter vægtkurven i opadgående retning efter at have indtaget for mange sidemænd. 😉
Det må være en fantastisk sejrsfølelse at have smidt så mange kilo, og jeg forstår godt, den bedste belønning er velvære – men for snitten bitten, hvor ser du også helt fantastisk ud!! 🙂