Hvordan har du det med kosttilskud?

Fiber Joe nu med protein

Photobucket

Har du smagt Fiber Active smoothien fra Joe & the Juice? Den er lavet med avocado, æbler og citronsaft – smager rigtigt godt og er fuld af sundt fedt fra avocadoen. Men der mangler lidt protein, for at den for mig, kan virke mættende i længere tid. Jeg har derfor eksperimenteret og fundet en version, jeg synes godt om – den indeholder ikke kun protein men også flere kostfibre. Du skal bruge:

70 g avocado, 3 dl æblemost, 100 g mager kvark, 10 g valleprotein, 1 spsk havregryn, 1 tsk knuste hørfrø, 2 spsk citronsaft og lidt revet ubehandlet citronskal og 4 isterninger. 

Blend det hele til en passende konsistens. Portionen er stor – lander sammenlagt på 403 kalorier fordelt på 31% fedt, 21% protein og 47% kulhydrat. Kan passende deles og bruges som mellemmåltid eller nup det hele som måltidserstatning.

Photobucket

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

6 kommentarer

  • Pernille

    Mums, det ser lækkert ud! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Tak Pernille – det smager faktisk bedre end det ser ud 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Har du en blender du kan anbefale? 😀 Skal ud og ha mig en ny, da den gamle ikke rigtig vil blende ordenligt længere….

    Skal helt sikkert prøve nogle af alle dine smoothies-tips derefter!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Susanne – Prøv at kigge på dette indlægs kommentarer – der ligger en del anbefalinger til blendere http://detskalsmageafnoget.dk/2011/10/det-er-en-ommer/

      Som du kan læse, har jeg ikke selv så gode erfaringer – har lige fået min tilbage fra reparation, men den har lavet samme nummer igen – så jeg er ikke glad!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder super og ser vildt godt ud – men hvad gør man lige når man ikke kan tåle avocado?..
    Og gad vide om der er en sammenhæng mellem avocado og hindbær (som jeg heller ikke kan med)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Det er da godt nok ærgeligt! Umiddelbart er der jo ikke rigtigt noget der kan erstatte avocado – den er ret unik i både smag, konsistens og rent ernæringsmæssigt. Jeg kan ikke så godt med peanuts og blåbær – gad vide om der er en sammenhæng der ? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan har du det med kosttilskud?