Hjemme hos mig - 1.søndag i advent

Hvordan har du det med kosttilskud?

Photobucket

Forrige uge så jeg programmet The Food Hospital på britiske Channel 4 – I programmet søger de, med hjælp fra en hold af læger og kostvejledere at sammensætte en kost, der kan afhjælpe fysiske og psykiske lidelser som f.eks eksem, migræne, depression og tarmproblemer.

I det pågældende afsnit handlede det blandt andet om kosttilskud – konklusion var, at folk der tager kosttilskud, ofte er folk, der allerede spiser en sund varieret kost og slet ikke har behov for tilskuddene. At personer der spiser usundt kunne være meget bedre tjent med dem. Jeg spiser selv fiskeolie, magnesium og en multivitamin, men da overvejet lidt siden, om det muligvis er spild af penge. Hvad med jer – tager I kosttilskud og i så fald hvilke?

Første serie af programmerne er desværre slut, men man kan på hjemmesiden se nogle klip – og lur mig, om det ikke snart kommer i dansk TV. Desværre går det lidt hurtigt og kan derfor have en tendens til at blive en smule overfladisk, men spændende under alle omstændigheder.

45 kommentarer

  • Jeg spiser D vitaminer, C vitaminer og fiskeolie. Har tit tænkt om fiskeolien er spild af penge. Spiser nemlig ret meget fisk (mindst 2 gange om ugen), da jeg ikke er så vild med kød. D vitaminerne kan jeg ikke undvære, jeg kan mærke hvis jeg ikke tager dem. C vitaminerne købte jeg i desperation da jeg fik en influenza fra helvede for nylig. Tror ikke jeg vil købe et nyt glas når det er tømt, spiser perverst mange klementiner for tiden, så får vist rigeligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Cecilie – Hvis det er fed fisk, du spiser så tror jeg man er dækket ind – men jeg spiser selv en del lyse fisk, hvor fedtindholdet ikke er så højt. Hvordan mærker du D-vitaminerne?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vi spiser store mængder laks herhjemme, så du har nok ret.
      Jeg bliver træt og får ømme muskler, allerede efter en lille uge uden D-vitaminerne. Jeg er ret sikker på at jeg har D vitamin mangel, ihvertfald i de mørke måneder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg spiser ikke kosttilskud overhovedet.

    Med mindre man kun spiser kød, kartofler og sovs hver dag, tror jeg ikke at det har den store effekt. Så skal man decideret have underskud eller have svært ved at optage næringsstoffer fra maden – og så er det lægen man skal have fat i.
    Mon ikke også der forskel på hvordan vi forbrænder/optager kunstigt udformede kosttilskud ifht. at spise fødevarer med vitaminindholdet indbygget?

    Mvh Sjønne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Sjønne – Jeg tror bestemt du har fat i noget der – hvordan de forskellige vitaminer optages i kroppen – kunstigt fremtillede versus de naturlige.

      Lækker blog du har i øvrigt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Må jeg spørge hvorfor du tager magnesium? Selv tager jeg multivitamin SpektroVeg fra Solaray og jerntabletter – er vegetar. Derudover spiser jeg en del hørfrø og får hørfrøolie i mine smoothies.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Det må du meget gerne – Jeg har i perioder uregelmæssig hjerterytme – ekstra systoler – det er ganske ufarligt, men til tider ubehageligt, så min læge har foreslået at jeg tager et magnesiumtilskud – det hjælper.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Jeg har faktisk ikke meget tiltro til kosttilskud. Alligevel er jeg begyndt på at tage longo vital, da jeg konstant døjer med forkølelsessår og hørte fra en veninde, at man kunne holde det nede ved at tage dem. Derfor prøver jeg nu, men ellers er det overhovedet ikke noget jeg går op i. Har det overhovedet en dokumenteret effekt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Det mener jeg også, at have læst et sted – kan sagtens forstå, man er klar til at prøve hvad som helst, hvis man døjer med forkølelessår – det er IKKE sjovt!.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • conny

      Efter råd fra ex-svigersøn spiser jeg også LongoVital (når det er på tilbud) for at holde forkølelsessår nede. Og det virker, vil jeg sige. Ved min årlige (stadigvæk) megaforkølelse var der næsten ingen forkølelsessår denne gang – og der er slet ikke ansats til nogen i hverdagen.
      Min læge hylder princippet om at spise sundt og varieret og spare vitaminpillerne – men jeg plejer nu alligevel at spise dem i månederne med “r” – dog ikke nu, hvor LongVital indtages året rundt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • lise

    Jeg tager heller ikke rigtig noget udover kalk, da jeg får udslæt af mælk.
    Derudover døjer jeg meget med uren hud omkring munden.

    ER der nogen, der har gode råd til det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Det lyder fornuftigt – Hvis du er allergisk overfor mælk kunne det være der også var andre ting du reagerede på? Er du nogensinde blevet testet? F.eks kan parfume i cremer irritere huden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • lise

      nej, men det er helt klart næste skridt:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Lise,
    Det lyder som et meget spændende program, du har set – det med kost mod både fysiske og psykiske lidelser. Jeg tror også, de har helt ret, det er folk, som i forvejen går op i kost og sundhed, som tager kosttilskud.

    Jeg tager selv: olieshot, multivitamin, kalk med D-vitamin, hvidløgspiller, zink, chrom og B-vitamin.
    Det lyder nok voldsomt og jeg har da også overvejet at droppe et eller flere af dem, men olieshot’et har jeg holdt pause fra, men det savnede min hud, og til dels søde tand (kan jo ikke vide om det lige er det), så den er tilbage på fast basis. Endnu et argument er, at jeg stort set ikke spiser fisk. Multivitaminen kan diskuteres, men må indrømme, min kost til tider kan være ret enformig. Hvidløg til immunforsvaret er jeg vokset op med og der tager jeg ekstra, hvis der er forkølelse på vej sammen med rød solhat 😉 B-vitamin, da jeg ikke er den store kødspiser. Chrom påstås jo at have effekt på ‘den søde tand’ og zink for stofskiftet. De to er dog ikke ‘fast inventar’ og effekten vil jeg ikke udtale mig om…
    Det var så lige status på mine kosttilskud og det tror jeg altid, der vil være meget forskellige holdninger til. Jeg vil dog mene, at døjer du ofte med forkølelse el. lign og tager ikke multivitamin, så prøv det!

    – frk. sveske

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Sveske – det er et meget spændende program prøv at tjekke hjemmesiden – der ligger en masse info og video´er. Det kunne være jeg skule prøve med olieshot 🙂 min hud er ofte meget tør over vinteren.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • emma

      hvad er olieshots? for med tør vinterhud er jeg ret interesseret. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg får en del kosttilskud, da jeg er vegetar og også lider af en depression, som min mor prøver at “bekæmpe” med en masse forskelligt mad og vitaminer, haha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • detskalsmageafnoget

    Der var nemlig en kvinde, der led af depression i programmet – hun blev sat på en kost med en del grove kulhydrater og kunne se en tydelig bedring. Altså jeg tror ikke på man skal erstatte medicinen, særligt ikke hvis dit tilfælde er slemt, men hvis man sideløbende kan gøre noget der støtter og skaber balance i kroppen, så er det da optimalt.
    God bedring til dig Heidi!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, jeg er storforbruger af kost-tilskud (når jeg husker at spise dem!):

    Protabs (jeg er vegetar)
    Jern
    B-vitamin
    Livets olie
    D-vitamin
    C-vitamin
    Silica
    Ginseng
    og så en multivitaminpille. (tror jeg har glemt noget, men kan ikke lige uhske hvad?)

    Jeg er i perioder dårlig til at huske at tage dem, men kan virkelig mærke (og se) en forskel på, når jeg tager dem i forhold til når jeg glemmer dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Ja det ville være godt hvis man kunne få noget der hjalp på hukommelsen også 😉 Er det dem alle du skal tage for at kunne mærke en forskel?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg tager d-vitamin i en høj dosis sammen med kalk, fordi jeg har D-vitaminmangel, så det har lægen “bestemt”. Spiser multivitaminpiller og ekstra b-vitamin og zink. Uden b-vitamin sprækker mine mundvige og uden zink får jeg en masse små knopper i panden, så jeg kan mærke en direkte effekt af de to sidstnævnte:-) Men jeg har også maveproblemer og kan derfor have sværere ved at optage det, hvorfor jeg skal have lidt ekstra. Men tror man skal bruge sin sunde fornuft og prøve sig frem. I den proces tror jeg, man skal huske på at mærke godt efter sin krop, hvilket jo aldrig skader at blive bedre til:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Trine – Ja det må selvfølgelig også spille ind hvordan vi optager vitaminer og mineraler – at der kan være store individuelle forskelle.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hej!

    Som medicinstuderende vil jeg bare tilføje, at det er de færreste, der rent faktisk har behov for kosttilskud, da alle der spiser en normal og varieret kost burde være dækket ind. Der har været en del debat omkring kosttilskud, da rigelige mængder af bestemte kosttilskud kan være direkte skadende, hvis man ikke er i underskud og har et egentlig behov.

    Derimod kan det være en god idé at supplere sin kost med vitaminer, da det ofte er disse, der mangler i kosten, og de fleste vitaminer (alle udover A, K, E og D) er vandopløselige og derfor ikke ophobes/lagres i kroppen men blot udskilles ved overskud.
    Især vitamin D er et godt supplement i den mørke vintertid, hvor vi ikke udsættes for sollys og derfor ikke danner vitaminet i huden.

    Blot en lille kommentar…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Dejligt med et fagligt indspark – tak for det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Spændende at se, hvad folk tager af tilskud 🙂
    Jeg selv tager fiskeolie, Longo Vital (med ginseng) og D- vitamin her i de mørke måneder – tager dem dog ikke hver dag, men 2- 3 gange om ugen, fordi det skulle være nok, når man også spiser varieret.
    Jeg døjer rigtig meget med forkølelse, så har overvejet et C- vitamin tilskud (selvom det ikke er bevist, at det virker) og så Rød Solhat. Er der nogen, der har erfaring med det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Kristina – Jeg synes også det er spændende at høre hvad folk tager 🙂 Den røde solhat har jeg hørt du skal passe lidt på med, hvis du har tendens til høfeber/allergi.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tog indtil for nyligt longo vital, fordi jeg får rigtig mange blister af min bøjle, og nogle sagde, at de var gode imod det. Jeg tager dem ikke i øjeblikket, fordi jeg er løbet tør og er udenlands, hvor de ikke lige er til at få fat på, men ved ikke om jeg vil begynde at tage dem, igen når jeg kommer hjem. Det virkede helt sikkert som om jeg fik færre og mindre blister i den periode jeg tog pillerne, men de kom stadig og jeg har haft en omgang blister nu her uden at have taget dem i en ca en måned og det virkede som om de forsvandt ca lige så hurtigt som da jeg tog pillerne… I vintermånederne tager jeg d-vitamin (lægens ordrer) og overvejer også at tage et jerntilskud, fordi jeg som regel er i underskud (lægens anbefalig). Normalt tror jeg ikke, at jeg har brug for multivitaminpiller, for spiser rimeligt varieret, så tvivler på, at jeg ellers skulle mangle noget.

    (Jeg kom i øvrigt lige forbi fra http://emilysalomon.dk/2011/11/blogtip-gane-og-gaffel-det-skal-smage-af-noget/ – hejsa! :))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Anette – Velkommen til 😉 dejligt med nye potentielle læsere! Jeg har selv i en periode haft jern mangel, der hjalp Floradix/Krauterblut meget uden de vanlige bivirkninger som jerntabletter kan have.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er TIL kosttilskud, også selvom jeg spiser sund kost. Kosten er vores fundament – det er her, vi alle skal starte, når vi skal skabe gode sunde vaner og ændringer.
    MEN vi kan ikke se bort fra, at vores mad i dag ikke indeholder de samme næringsstoffer, som den gjorde førhen. Meget af vores mad er blevet industrialiseret, og det skal gå så stærkt alt sammen. Eksempelvis sætter man blomkål til at vokse i rockwool for at fremme processen og høsttidspunktet – det fylder blomkål med vand fremfor fibre og antioxidanter. Gode sunde fedtsyrer ødelægges i maden under fremstillingen osv.
    Mange tror i dag, at de lever sundt, men hvem kan helt ærlig sige, at de lever i en hverdag fri for stress og på en ren økologisk eller biodynamisk kost? Jeg tror, det er de færreste. Det er i hvertfald endnu ikke lykkedes for mig trods gode intentioner, og derfor supplerer jeg altid min kost med gode tarmbakterier/probiotika, krillolie, 2-3 multi-vitaminer samt d-vit.
    Skønt indlæg 🙂
    KH Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Charlotte – Det er bestemt en værdigfuld vinkel – at den mad vi spiser måske ikke indeholder den næring vi tillægger den, grundet måden den er dyrket eller produceret på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg forsøger at huske at tage vitaminpille, fiskeolie og b-vitamin(udelukket for mine negle). MEN,hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg ingen forskel mærke, uanset om jeg tager dem eller ej. Hvilket nok også er derfor jeg så tit glemmer dem.
    Men hvis man selv føler sig sundere så go for it. Dog så jeg et af de der bliv model programmer, og der var en pige der tog nogle og tredive kosttilskud om dagen, det vil jeg nok gætte på et lige i overkanten.
    Jeg tror i bund og grund, at hvis man spiser sundt og varieret, så har man ikke behov for dem. Jeg man evt. bør blive tjekket hos sin læge før man kaster sig ud i alt muligt.
    Og lige en sidste ting……Hvor er du dog heldig at bo i Syd Schweiz. Jeg har selv boet meget tæt på grænsen til Italien, og selvom det var svært at finde julestemningen frem, så savner jeg det helt vildt. Der er bare SÅ smukt i Schweiz.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Den stakkels model prøver sikkert at blive mæt af sine kosttilskud uden det går ud over vægten 😉 Den eneste jeg kan mærke reel forskel på, er magnesium af de tilskud jeg har taget gennem tiden – det hjælper helt sikkert på irriterende ujævn hjerterytme.

      Sjovt at du har boet hernede – Her er virklig smukt ! Efterår og vinter er meget nemmere at komme i genem i høj sol, også selv om det måske ikke er helt så hyggeligt i december.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tager fiske-olie fra Biosym hver eneste dag. Jeg havde døjet med meget tør og kløende hårbund i flere år, og det her var det eneste som virkede – hvis jeg holder pause kan jeg hurtigt mærke en forskel i min hovedbund.

    Michelle
    Aesthetics.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Michelle
      Hvor meget tager du af fiskeolien? Det lyder interressant at du kan mærke en forskel i huden – Jeg har også temmelig tør hud og hovedbund især over vinteren, men synes ikke det gør nogen forskel hvad jeg spiser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg mærker det især også om vinteren kan jeg sige dig! Men jeg fik af vide at jeg i en måned skulle tage seks om dagen, for lige at sætte det hele i gang men derefter er det bare to styks. 🙂 tager også en Omnimin pille hver morgen sammen med.

      Det har hjulpet mig rigtigt meget 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Tænkte nok man skulle op i nogle lidt større doser får det kunne mærkes 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pudsigt, tager selv næsten præcis de samme ting. Jeg får olien som olieshot i stedet for og tager den fra Udo’s Choice. Og så tager jeg et magnesium- og calcium-tilskud hver aften, inden jeg går i seng. Og Omnimin hver morgen(multivitamin- og mineralpræparat) – jeg går lige nu på en danseuddannelse og har godt brug for ekstra tilskud, det kan jeg tydeligt mærke, at det gør en forskel. Der var lige en lille uge, hvor jeg ikke fik taget mine sædvanlige tilskud, og der kunne jeg mærke det i min krop. Er desuden mælkeallergiker, så vil også gerne være sikker på at få nok calcium.
    Jeg går helt sikkert ind for kosttilskud, men også for at man ved præcis, HVORFOR man tager dem, altså hvad effekten er, og om det er noget man har brug for. Fx om man skal tage jernkosttilskud, hvis man har en lav blodprocent, etc. Det er jo meget omdiskuteret, om man får dækket sit behov gennem sin kost, hvor nogle også hævder, at man kan få “for meget”, mendet er jo så også igen afhængig af, hvad kosttilskud er baseret på, hvis det fx er essentielle mineraler, såsom magnesium, som man stort set ikke kan overdosere af, fordi det overskydende bliver udskilt gennem nyrerne. Man skal bare være klar over, hvad det er man tager, hvilken effekt det har, kan det overdoseres, og hvis ja, får jeg så i forvejen nok i kosten, så jeg ikke bør indtage yderligere, og om man overhovedet har brug for det. Og allervigtigst – at man tager det som et TILSKUD til kosten og ikke en ERSTATNING for kosten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Gode pointer Benedikte – Nemlig bedst at tage magnesium om aftenen da de virker muskelafslappende – glæder mig til at følge din blog – den ser meget lovende ud 😉 .

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt spørgsmål! Her er mine tanker:

    De der sover nok, motionerer dagligt i ren frisk luft, spiser økologiske uforarbejdede fødevarer af den rette sammensætning og mængde – OG som er fri for stress, forgiftninger og sygdomme, de burde nok kunne styre uden om helsekostens hylder.

    Os andre… Ja, vi kan såmænd have godt at et lille tilskud. Er min holdning.

    For vi kommer langt med en sund og varieret kost, men det er et faktum at:

    – den verden vi lever er langt mere forurenet end for bare 150 år siden. Kroppens afgiftningssystem skal med andre ord arbejde en hel del hurtigere og mere effektivt i dag

    – den jord vi dyrker vores grøntsager i bliver mere og mere udvandet og afgrøderne bliver derfor fattigere på vitaminer, mineraler og sporstoffer.

    – økologiske afgrøder er bedre men ikke kan undgå den ’universelle’ forurening og spredning af pollen fra genmanipulerede afgrøder

    – de færreste bevæger sig nok og får nok frisk luft

    – mange af os får for lidt søvn

    Når det så er sagt, synes jeg ikke, vi blindt skal proppe os med piller, tinkturer, urter og olier. Det vigtigste er maden. Og tilskud bør efter min bedste overbevisning afstemmes efter den enkeltes biokemi, behov og eventuelle mangler. Synes jeg ☺

    Tak for et godt oplæg til debat!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • detskalsmageafnoget

    Det er vist ret få der falder i den gruppe der får nok søvn, frisk luft, motion og varieret økologisk næring 🙂 Tak for dine tanker Nanna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Nyeste forskning viser, at folk der tager kosttilskud har højere dødelighed end folk der ikke gør. Der kan man bare se.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg spiser omega 3, 6, 9 (i en pille) simpelthen fordi det er nogle fede syrer som kroppen ikke selv kan producere. Jeg selv spiser stort set aldrig fed fisk og får det ikke derigennem.
    Endvidere så hvis man har lyst til at se food hospital ligger der 5 afsnit her http://eztvstream.com/category/the-food-hospital som man kan streame (gratis)
    Jeg er medicinstuderende og synes – også med den vinkel – at det er nogle super spændende programmer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Alletiders Stine -tusinde tak 🙂 linket er hermed også delt i Facebookgruppen

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] blive forvirret. Nedenfor får du min holdning til kosttilskud. I forgårs kom jeg nemlig forbi denne fine blog og svarede på spørgsmålet “hvordan har du det med kosttilskud?” – og jeg synes […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bruger selv Fiskeolie og D vitaminer… Men spiser dog heller ikke rigtig fisk, da jeg ikke er så vild med det.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemme hos mig - 1.søndag i advent