Instagram - 5 fantastiske du bør følge!

Hils på min nye ven Freekeh

Freekeh

Freekeh, Farik eller frikeh er navnet på en type hvede høstet tidligt, kendt og særligt populær i Mellemøsten og Nordafrika. Eller rettere det er faktisk navnet på den proces hveden har været i gennem. Det umodne korn ristes og tørres i solen, og bevarer på denne måde vigtige næringsstoffer. Som så meget andet, er der ikke noget nyt under solen her. Tværtimod har man i Mellemøsten spist kornsorter, som har været gennem samme behandling i årtusinder.

Freekeh indeholder rigtigt meget protein sammenlignet med andre kornsorter (omkring 12% pr. 100 g.) og masser af fibre plus påvirker dit blodsukker minimalt. Kan bruges i stedet for ris til gryderetter, til stir fries eller i salater – Alternativt som risotto eller hvad med at spise freekeh til morgennmad blandet med yoghurt, nødder og frisk frugt. Du kan også bruge kogt freekeh i vegetarfrikadeller eller veggeburgers.

Det bedste af det hele er, at det smager dejligt nøddeagtigt og skal kun koge i 15 minutter. For hvem kender ikke dilemmaet med at skulle trylle en sund middag frem på under 1/2 time?

En sød læser tippede på bloggens instagram at det kan købes hos allergitorvet.dk

Freekeh

Freekeh

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

6 kommentarer

  • Det lyder virkelig lækkert! Men jeg er vel ikke så heldig at det er glutenfrit? Jeg må vælge min quiona og lave de samme lækre opskrifter mens jeg drømmer mig om den nøddesmag du beskriver 😉

    Anna – wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Anna
      Det er jo hvede, så alvorligt glutenintolerante skal holde sig langt væk. Men da det er høstet tidligt og ristet er gluten strukturen lidt anderledes så der kan være mildere tilfælde hvor det tolereres.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser virkelig lækkert ud og lyder mega lækkert!

    Kig gerne forbi, knus
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Det lyder jo mega lækkert og må jo prøves 😉 men hvor køber man Freekeh..? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Maria – Jeg har købt det online fra England, men en læser tippede om at det kan fåes hos Allergitorvet – Der ligger et link i bunden af indlægget

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lamies

    Man kan også købe det hos arabiske grønthandlere her i Danmark ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Instagram - 5 fantastiske du bør følge!