Jeg trækker lige i nødbremsen

Min grønne uge – 2.dag

Det går strygende – jeg mærker faktisk allerede færre ¨cravings¨ og appetitten er mere under kontrol. Jeg fokuserer på alt er tilladt, men at jeg er i en proces, hvor det handler om at skrue op for det vegetabilske (særligt grønt og frugt) mere end hvad jeg ikke ¨må¨ – Det virker faktisk altid bedst for mig. Jeg har prøvet Paleo/Stenalderkost og LCHF som jo er meget oppe i tiden, men ud over at det ikke giver mig nok energi, så synes jeg man bruger meget krudt på, hvad der ikke er i orden at spise.

Vi er alle forskellige, så hvad der virker for mig er ikke nødvendigvis optimalt for dig, Det synes jeg desværre mange glemmer, når de melder deres kostoverbevisning ud – så det vil jeg gerne lige slå fast med ¨syvtommersøm¨. I kommentarfeltet til forrige indlæg var der f.eks en læser der skrev, at hun ¨skulle have kød¨ et par gange om ugen – det behov har jeg så slet ikke,  men tilgengæld bliver jeg svimmel og kan ikke samle tankerne, hvis jeg ikke får nogle ordentlige kulhydrater fra groft brød, gryn eller korn.

På 2.dag af ¨Min grønne uge¨ startede jeg dagen med havregrød af 50 g havregryn – spist med kanel, kokosmel, revet æble, hasselnødder og en skefuld kokosolie. Dertil en smoothie lavet af agurk, spinat, æblejuice, citron og bladselleri (puha bladselleri finder ikke vej i min smoothie igen – det smager i gennem på alt for voldsom vis)

Frokost Tunsalat uden tun men med masser af omega 3 inspireret af Kriss Carrs  ¨Save the Tuna Salad¨ – 2 stk ristet rugbrød, tomat, salat og grønkål sauteret i olivenolie spist med pinjekerner.

¨Save the Tuna Salad¨ til to personer eller to dage:

2 spsk malede hørfrø
1 spsk malede solsikkekerner
1 spsk malede hasselnødder (eller mandler, cashew….)
1/4 løg
1 spsk kapers
2 tsk øko mayonnaise
50 g agurk i små tern
1 spsk hakkede cornichoner – Smages til med lidt dijonsennep og salt/peber evt citron.

Fremgangsmåde: Brug en minihakker og start med at male hørfrøene – derefter er det ikke så vigtigt, hvilken rækkefølge du benytter – Bare hak det hele fint i minihakkeren og bland det sammen. Du kan helt sikkert erstatte flere af ingredienserne med hvad du selv har i køkken og køleskab. Du kan også bruge lidt græsk yoghurt, hvis du vil have den mere cremet.

Eftermiddag Nutbutter cup og masser af Pukka Detox te

Aften Chili sin carne se opskriften her med grønkål og avocado (lidt underlig kombination det ved jeg 😉 ).

 

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

2 kommentarer

  • Uhmmm… hvor ser det lækkert ud. Held og lykke med det grønne!
    Kærlig hilsen Kirsten

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Mange tak Kirsten – Det er da dig jeg skal ind og lure hos og blive inspireret til det grønne af!
      /Lise

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg trækker lige i nødbremsen