Lidt tanker om mad, vaegt og sundhed
I lange perioder af mit liv har jeg enten spist for lidt eller for meget – for usundt eller for ¨sundt¨. Altid enten/eller – aldrig midt i mellem. Hvis jeg startede på en pose slik, så kunne jeg jo lige så godt spise den faerdig plus hvad der ellers kom efter den dag. I andre perioder kunne jeg i stedet vaere meget afholdende og slet ikke røre den slags, men i stedet følge saere kure.
Jeg tror desvaerre, der er rigtigt mange, der har det på samme måde, hvor vaegten kører yo–yo og alt for meget kommer til at handle om, hvad der puttes i munden. Det kan muligvis ikke defineres som en reel spiseforstyrrelse, men det tangerer når kroppens naturlige signaler for maethed eller sult ikke respekteres.
Samme ¨alt-eller-intet¨- holdning har jeg også haft til motion, men er heldigvis kommet frem til at bare ¨lidt¨ kan aendre meget. Og at jeg ikke behøver at vaere top-atlet eller marathonløber, for at have en sund og tonet krop. Små aendringer kan gøre en kaempe forskel, både når det gaelder om at aendre dine kostvaner, finde din idealvaegt og at styrke din krop.
Hvad med jer? Synes I det er nemt at finde den ¨gyldne middelvej¨ eller veksler I i mellem ekstremer som jeg har gjort?
Jeg har det på præcis samme måde når det kommer til min kost! Enten bliver det kontrolleret at jeg ikke tænker på andet og er meget fanatisk, eller også bliver jeg meget lige glad og fylder i mig i ekstreme mængder .. Jeg har meget svært ved at finde middelvejen – dem der dog bare var buddhist?Til gengæld har min motion altid været regelmæssig og god!