Sommerens bedste salat – intet mindre….

Denne lækre salat har jeg lavet i mange varianter sommeren over. Hovedingredienserne er revet spidskål, broccoli bagt i ovnen og ristede sesamfrø – Jeg er ret vild med spidskål, da det er mildere i smagen end andre kålvarianter og nemmere at fordøje (klart en fordel…) Flere gange har vi også fundet den røde spidskål, som er SÅ flot i farven. Kombineret med avocado i stedet for broccolien smager det også godt!

Jeg bruger til 4 personer : 300 g spidskål revet fint på mandolinjern – 300 g broccoli vendt i olivenolie og bagt på bagepair ca 25 minutter ved 180°c.

I mens rister du 3 spsk sesamfrø på panden – pas på de ikke brænder på – det går hurtigt lige pludselig!

Dressingen laves af  1 spsk øko-mayonnaise, 1 spsk olivenolie, 1 spsk citronsaft, 1 lille tsk dijonsennep, 3 spsk vand, smages til med urtesalt.

Serveres på et fad – Salaten egner sig som tilbehør til kylling eller fisk – Holder sig også fint til en madpakken næste dag eller spises til grovpitaer.

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

En måned i billeder

 

 

Nr.1

Så er der faktisk gået mere end en måned, siden jeg udgav sidste indlæg på bloggen. Det føles som en hel del mere, men det har også været et kæmpe spring for hele familien (og hund!). Efter 16 år i udlandet vendte vi tilbage til Danmark i juli – Et helt liv pakket i rigtigt mange flyttekasser. Det har godt nok været lidt vemodigt at sige farvel, men så tilgengæld en fantastisk modtagelse i det danske – altså se bare selve sommeren…hvor godt var det lige planlagt!

Nu glæder jeg mig ellers til at komme i gang igen med hverdagen og få tid til bloggen.

En særlig tak til Inter-Rhône, som repræsenterer Rhônedalens vinproducenter og vinfirmaer for et fint udvalg af vine, som gjorde de danske sommeraftener endnu mere magiske.

Nr.2

Nr.3

Nr.4

Nr.5

Nr.6

Nr.1/ Sommerens fantastiske frugt og grønt, dildmarker og solsikker ved Kastrup. Nr.2/Danske sommermarker, sommerfrokoster og blomster i Tivoli Nr.3/ Enorme mængder grønt indtages med stor glæde. Nr.4/ Sommer i Dragør og fantastisk frokost på Ludvigslyst Nr.5 Ny toaster og elkedel blev indkøbt, flere Tivoliblomster og dejlig vin fra Rhône. Nr.6/ Før og efter flyttebillede og stakkels lille hjemløse hund.

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.