Dagens frokost og om at få børn til at spise grønt

Rigtig nem frokost som smager fantastisk – Jeg ristede solsikkekerner og pinjekerner let på panden inden jeg smed to piskede æg på til en omelet. Salaten er lavet af fennikel, gul peber, skraldet/udhulet agurk og gulerod skåret fint på mandolinjernet- spist med artiskokhjerter, masser af bredbladet persille, olivenolie og citron.

Og så vil jeg lige tippe om, at jeg gæsteblogger på sitet Plusdage.dk  om ¨Hvordan man får børn til at spise mere grønt på den sjove måde¨. Kig forbi og klik gerne rundt, der er masser af inspiration at hente til aktiviteter med børn.

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Skal du på Roskilde i år?

Foto : FoodJam – Thomas Steen Jørgensen

I min indbakke lå der en fin pressemeddelelse fra Roskilde Festival – Igen i år får jeg så meget lyst til at tage afsted. Hvis det ikke lige var fordi, vi står midt i en flytning, så ville jeg være slemt fristet. Men det er altså ikke musikken der trækker i mig – for sjov skyld tjekkede jeg navnene i år og jeg følte mig SÅ gammel, for det kan tælles på een hånd de bands jeg kender. Det der trækker, er selvfølgelig al den lækre mad og de sjove madoplevelser der er at finde på festivalpladsen igen i år.

Du kan allerede nu downloade Festivalens mad app APPetizer, læse om Food Court, Food Jam og en detaljeret beskrivelse af de 13 forskellige mad events

Programmet løber hele ugen fra søndag d. 30. juni til søndag d. 7. juli. Deltagelse kræver billet som kan købes på følgende måder:

1) Man kan købe billet på selve festivalen ved dommertårnet i Gloria området.

2) Man kan også reservere billetter i forvejen ved at sende en mail til morethaneating@roskilde-festival.dk og skrive madeventens navn i emnefeltet. Billetterne er først reserveret, når man modtager en bekræftelsesmail. Billetter skal afhentes i Gloria området ved dommertårnet torsdag kl. 17.00-21.00. Herefter vil reservationen bortfalde.

Foto : Madkulturen

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Enkel og lækker sommerfrokost

Endelig langt om længe er vejret hernede i Ticino blevet nogenlunde forårsagtigt – jeg havde ellers regnet med, at jeg rigtigt skulle nyde det sidste forår inden flytningen, men sådan leger vi åbenbart ikke. Det har været koldt, vådt og såvidt jeg er informeret har vejret i Danmark hele tiden været et hak bedre. Men altså….endelig fik vi mulighed for at spise på terrassen, så det blev til denne enkle frokost i går.

Salaten er lavet af rød quinoa blandet med ferskner i skiver, feta, olivenolie og bredbladet persille. Spist med lammesalat (kan erstattes med spinatblade). Jeg brugte ferskner,  som ikke er helt modne, men alligevel søde,  så de giver en fin sød/syrlig smag – der er derfor ikke grund til at bruge eddike eller citronsaft.

Dertil fik vi ristede langtidshævede havreboller, en tomatsalat og æggekage med purløg og basilikum. Enkelt og nemt!

Husk du kan stadig nå at stemme på mit bidrag i Svansø Cook Off´en – Det sætter jeg rigtigt stor pris på – Tusinde TAK!

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Sprøde lækre squash

Da jeg afprøvede Svansø-produkterne til Cook-Offén var et af test-forsøgene disse lækre squash. De er lavet i ovnen og derfor en hel del sundere end de ser ud til.

Skær en squash i skiver og vend skiverne i pisket æg – dernæst i en blanding af rasp og revet parmesanost. Bages på bagepapir i 20 minutter ved ca 180°c og spises med det samme. Jeg afprøvede at blande ægget med pesto, men jeg synes ikke smagen kom tydeligt nok i gennem, så jeg vil foreslå at man spiser pestoen til eller alternativt en tzatsiki ville også være helt i top.

Kig gerne over på Svansøs Facebook – jeg kunne rigtigt godt bruge nogle støtte-likes til min sundere version af risotto. Den ligger der som forslag nr.1, så man skal scrolle lidt ned. Kan kendes på citronen (og tallerken hvis du er fast læser af bloggen 🙂 ) Der er i øvrigt stadig rigtigt gode vinderchancer til Svansø goodiebag´en

Sponsoreret indlæg – men altid 100% udtryk for min egen mening

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.