Chokoladebark

Så er der seriøs lækker snack her på bloggen. I stedet for diverse mystisk slik eller sukker-loadede-chokoladebarer så prøv denne chokoladebark, når den søde tand melder sig. Jeg smelter mørk chokolade (70%)  i vandbad, når det er smeltet fordeles det tyndt på et stykke bagepapir med en dejskraber – Slikker dejskraberen (vigtigt punkt!) og drysser med hvad jeg har i skuffen fx : Hasselnødder, kokosmel, græskarkerner, tranebær, havsalt, mandler, solsikkekerner, rosiner, instant-kaffe, kanel eller vanillepulver. Lad det stå køligt, men ikke i køleskab til chokoladen er fast igen og bræk i passende stykker – perfekt til en god kop kaffe eller te.

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Prøv denne morgenmad!

Sjovt nok lægger bogen ¨Why French Women Don´t Get Fat¨ stor vægt på morgenmad. Jeg har nu ellers ikke oplevet, at det er et generelt fransk fænomen – Ud over baguette med syltetøj og croissants, så er morgenmad i Frankrig ikke det store og vilde. Men det virker som lidt inspiration fra andre lande, kan have sneget sig ind her. Der bliver i hvertfald (fornuftigt nok) lagt vægt på, at man får en morgenmad som indeholder både protein, fedt og kulhydrat. At man starter dagen godt med fx æg, yoghurt eller denne blanding som Mireille Guiliano kalder ¨Magical Breakfast Cream¨. Portionen er ikke ret stor, men jeg synes den mætter overraskende godt og indeholder gode fedtstoffer, c-vitaminer, masser af protein og energi til at starte dagen.

Her er min fortolkning af opskriften – Du skal bruge:

2 tsk hasselnødder og 35 g havregryn – Hakket helt fint i en minihakker (eller lav evt en større portion til et par dage i en foodprocessor)

Røres med

1 tsk hørfrøolie

1-2 spsk citronsaft

1 tsk honning og 

150 g fromage frais, kvark eller græsk yoghurt med lavt fedtindhold

Spises med frisk/tørret frugt eller bær – Prøv det og lad mig høre, hvad du synes!

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Hvorfor (nogle) franske kvinder ikke bliver tykke

For en del år siden udkom bogen ¨French Women don´t get Fat¨ – Jeg fik aldrig dengang læst den, for jeg syntes titlen var så irriterende, bedrevidende og misvisende –  Jeg har selv boet 5 år i Frankrig og kunnet konstatere, at der er store sociale, regionale og kulturelle forskelle, som gør, at man ikke kan generalisere på en sådan måde.

Men altså…overskrifter sælger bøger og gør folk nysgerrige. Så da jeg fornylig faldt over jeg en anmeldelse af ¨French Women for all Seasons¨ af samme forfatter vandt  nysgerrigheden – jeg købte dog  e-book versionen af hendes opskriftsbog. Når man lige kommer sig over den provokative titel, og at den nok mest er henvendt til amerikanske læsere, så er der ret meget i forfatterens budskab som giver god mening – Sat lidt på spidsen vil kritikere muligvis sige, at det er sund fornuft pakket ind i fransk eventyr. Ikke desto mindre tiltaler det mig at fokusere på smagsoplevelser, gode råvarer og glæden ved at spise sunde nærende måltider – Her er hovedpunkterne fra bogen og jeg glæder mig til at få afprøvet flere opskrifter:

– Spis tre hovedmåltider hver dag – spring endelig ikke morgenmaden over.

– Vælg de bedste af sæsonens råvarer og så lidt forarbejdede som muligt-  masser af frugt/grønt og helst økologisk.

– Vælg generelt den bedste kvalitet du har råd til – kvalitet over kvantitet.

– Nyd din mad – smag på hver en mundfuld – smager det dig ikke, så stop med det samme.

Lav selv mad og lad restaurantbesøg og take-aways være undtagelsen.

– Spiser du lidt mere ved et måltid, kan du kompensere ved det næste eller dagen efter.

– Drik masser af vand.

– Spis brød, ost og chokolade og drik vin af bedste kvalitet – og så tilgengæld ikke så meget af det (Den her er svær ikk?!).

– Spis yoghurt naturel som mellemmåltid.

– Sørg for at røre dig dagligt – masser af gåture og hold din krop i gang (Det hjælper at bo på 5. sal uden elevator, som vi gjorde i Paris og metro-strejke giver bestemt også ekstra motion).

På billedet øverst har jeg fået frisée salat med en dressing af grov sennep, olivenolie med hakkede skalotteløg, gedeost bagt i ovnen, koldt kyllingebryst og et stk brød.

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Kan I huske blomkålspizzaen? Nu er den her med bonus tip!

Den meget ombloggede blomkålspizza havde sit højdepunkt i blogverden for et års tid siden, siden har jeg lavet den mange gange. Sidste gang smed jeg en god håndfuld hakkede krydderurter i (basilikum og bredbladet persille) og brugte den som madtærte til aftensmad og som ¨brød¨ til frokost dagen efter.

Jeg så et rigtigt godt tip, hvis du kæmper med at den er for svampet. Brug et ekstra stykke bagepapir  til at vende den forsigtigt mod slutningen. Læg gerne en kommentar, hvis du ved, hvor jeg så det nævnt, så skriver jeg det på.

Du skal bruge:

et stort kogt blomkålshoved moset med et ¨kartoffelmosjern¨,

3 æg

100 g fromage frais

1 håndfuld revet ost 

4 tsk psyllium HUSK loppefrøskaller

En håndfuld hakket bredbladet persille og basilikum 

Salt og peber

Hele molevitten blandes i en stor skål og bredes ud på en bradepande beklædt med bagepapir. Bages ved 180°C i ca 30 minutter – eller til den er gylden over det hele.

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

Pålægstip og maveføljeton

Den anden dag havde jeg en rest kogt broccoli – den blev most med en lille smule light mayonnaise og urtesalt – det smagte helt fantatastisk og kan snildt bruges til frokost eller mellemmåltid.

Nu skal det ikke gå hen og blive til en sygdomsblog, men I får lige en hurtig update, for det påvirker jo hvad jeg spiser og hvad der ryger på bloggen : Min mave og tarm er langt om længe tilbage til normalen igen, men desværre er galdeblæren ikke for sjov – så jeg skal fortsætte med en ny medicin de næste to uger. Derefter skulle det forhåbentligt være slut med medicin, ondt og særlige kosthensyn og (yeahhhh!!! ) tilbage til at spise mere varieret og til at blogge regelmæssigt igen.

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.