På skånekost

Den rungende stilhed på bloggen skal findes i, at jeg har været på skiferie, men desværre også i, at jeg efter en omgang maveinfluenza for en måneds tid siden, ikke rigtigt har kunnet finde tilbage til mit normale jeg igen. Sædvanligvis er jeg sjældent syg og hvis det sker, bliver jeg hurtigt rask igen, men denne omgang har ikke lige været til at ryste af sig. Så maden herhjemme har mest bestået af havregrød, bananer, brune ris og kylling – ingen kaffe, vin, chokolade eller ret meget frugt & grønt – ikke videre spændende i længden. Nu er jeg på noget medicin, der skulle give ro i systemet, og jeg begynder heldigvis så småt at få lidt mere varieret kost.

Men ellers stod den på havregrød, som på billedet, lavet af 50 g havregryn, vand og mod slutningen af kogetiden tilsatte jeg 1/2 dl laktosefri mælk – Havregrøden blev drysset med 1 tsk kanelsukker og den anden halve dl mælk blev hældt ovenpå – plus 1/2 banan i skiver. Dertil drak jeg…..woopdidooo…. urtete!

Er der andre, der er blevet ramt af samme insisterende virus? Og hvis ja, hvad spiser I, når I skal give maven en pause?

 

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.

De bedste investeringer i et køkken

Der er et par steder i et køkken, hvor det kan svare sig at lægge nogle kroner. Når dagligt brug over mange år divideres med prisen, kan det også vise sig at betale sig i det lange løb. Derfor synes jeg nu stadig, det er vildt, at skulle betale svimlende beløb for en ….GRYDE – så glæden var stor, da jeg opdagede at Le Creuset havde åbnet outlet i Foxtown ikke så langt fra mig.

Min bloggerkollega Christina fra bloggen Smagsløjer tippede mig om, at de har også har et outlet på Sjælland Ringstedoutlet.dk med tilsvarende tilbud og besparelser. Så den gode nyhed er hermed givet videre, hvis du leder efter køkkenudstyr i god kvalitet og flotte farver til en mere overkommelig pris .

Vi endte, efter lange overvejelser, med gryderne på billedet nedenfor og er nu ret godt dækket ind. Næste investering bliver gode knive – så smid gerne et par linjer, hvis du har haft erfaringer med køkkenknive af top kvalitet og som holder i mange år.

Book sundhedsrådgivning med mig – Skriv på detskalsmageafnoget@gmail for en uforpligtende samtale.